Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 7: Hvordan understøtter Dialognet skabelsen af social kapital? mellem aktører, som i nogle tilfælde i forvejen har et kendskab til hinanden. For det andet kan det være problematisk at foretage en eksplicit bedømmelse af eksisterende eller potentielle samarbejdspartnere (eksempelvis i form af en rating af brugeres troværdighed, kompetence eller andet), idet dette kan give anledning til konflikt og sandsynligvis næppe harmonerer med organisationskulturen i den offentlige forvaltning. Dialogværktøjer Til at understøtte interaktionen mellem aktørerne tilbyder Dialognet en række dialogværktøjer, hvor de vigtigste er: # Chatfunktion – til oprettelse af dialog i interessegrupper. Muliggør synkron og tekstbaseret kommunikation. # E-konference – til diskussion af emner, hvor medlemmer kan oprette og kommentere indlæg, såvel som dele filer med hinanden. Kan være åben såvel som lukket og muliggør asynkron og tekstbaseret kommunikation. # Wikis – til planlægning og opfølgning på temamøder samt platform for online samarbejde i interessegrupperne omkring eksempelvis udviklingsopgaver. Asynkron og primært tekstbaseret kommunikation (men kan indeholde billeder, video, audio m.m.). # Videokonference – til afholdelse af møder online. 132 Disse værktøjer gør det muligt for brugere at interagere og indgå i dialog med hinanden af enten kortere eller længere varighed, hvorfor ’conversation’ kan siges at udgøre en vigtig komponent i systemet. Samtidigt giver funktioner som chat brugerne en mulighed for at se, hvem der er online hvornår, hvilket øger brugernes forståelse af, hvornår andre er tilstede og tilgængelige. Dialognet bygger derfor også delvist på ’presence’ som komponent. Interessegrupper Som tidligere nævnt, indgår interessegrupper med deltagere på tværs af kommuner, universiteter, m.m. som en væsentlig del af Forebyggelsesteamets arbejde. Det er tiltænkt, at Dialognet skal understøtte disse interessegrupper ved at tilbyde en række funktioner, som muliggør kommunikation, samarbejde og deling af viden internt i de enkelte grupper og formidling af information om gruppens arbejde til eksterne interessenter. Forsiden for interessegrupperne indeholder en beskrivelse af den enkelte gruppes formål og de deltagere, som indgår i den. Udover at give et billede af gruppens formål og aktiviteter 132 Det er endnu ikke bekræftet, om denne funktion skal indgå i systemet eller ej. 87
Kapitel 7: Hvordan understøtter Dialognet skabelsen af social kapital? fremmer dette, som tidligere nævnt, en delvis forståelse af, hvordan brugerne er organiseret, og hvem der kender hinanden (’relationships’). Herudover spiller dokumentdatabasen og de tidligere nævnte dialogværktøjer en væsentlig rolle for medlemmernes deltagelse i interessegrupperne. Dokumentdatabasen sætter således deltagerne i stand til at samle og dele de dokumenter, som har relevans for gruppens arbejde (såsom projektbeskrivelse, tidsplan, indsatsområder m.m.), mens dialogværktøjerne understøtter deltagernes online kommunikation og interaktion med hinanden. 133 I denne sammenhæng er det centrale dog, at disse mange funktioner understøtter brugernes interaktion i grupper, hvorfor ’groups’ som komponent synes at være delvist til stede. At jeg vurderer dette som delvist skyldes primært en usikkerhed om, hvorvidt systemet giver brugere muligheden for at forme og indgå i disse interessegrupper, hvilket er en væsentlig betingelse for at brugere selvstændigt kan skabe og vedligeholde de sociale netværk, som de selv finder mest relevant at deltage i. 7.1.1 Sammensætning af komponenter Dialognets erklærede formål, og de handlinger, som systemet muliggør, indikerer, at muligheden for at dele filer og indgå i dialog med hinanden, har den primære vægt. ’Sharing’ og ’conversation’ synes som sådan at være hovedkomponenter i systemet, mens ’identity’, ’presence’, ’groups’, ’relationships’ og ’reputation’ alle indgår, men ikke synes at understøttes i helt samme omfang eller med samme fokus, hvorfor jeg har vurderet, at de har en mere sekundær betydning. Sammensætningen af de handlingsmuligheder som Dialognet understøtter, giver et billede af Dialognet som et social software system, der er opbygget og sammensat således: 134 133 Denne kombination af funktioner synes i øvrigt hensigtsmæssigt set i relation til begrebet om praksisfællesskaber, hvor Wenger betoner balancen mellem deltagelse og tingsliggørelse i forhold til skabelsen af mening. Muligheden for at dele og forme dokumenter synes her at understøtte tingsliggørelse, mens dialogværktøjerne og muligheden for i fællesskab at udvikle dokumenter (f.eks. i en wiki) synes at fremme deltagelse. 134 Hvilke komponenter, der er primære og sekundære, bygger naturligvis på en afvejning og vurdering af, hvilke handlingsmuligheder systemet primært understøtter, og hvad det erklærede formål er for systemet. Som sådan kunne man i ovenstående tilfælde argumentere for, at ’groups’ skulle klassificeres som en hovedkomponent, idet et erklæret formål bag Dialognet er, at understøtte deltagelsen i interessegrupper. At jeg her har klassificeret ’groups’ som sekundær komponent, skyldes uvished om, hvorvidt brugerne selv kan forme, indgå og forlade disse grupper online. Såfremt disse muligheder ikke understøttes, kan ’groups’ vanskeligt siges at udgøre en hovedkomponent, selvom denne komponent tillægges stor værdi i forhold til Dialognets formål. Denne usikkerhed viser derfor, at sammensætningen af ovenstående model kan diskuteres, alt efter hvilke komponenter man vurderer, har den mest fremtrædende rolle og betydning. 88
Page 1 and 2:
!"#$%&'(%)$*%&'+",'-./0%,1/*'-"2'"2
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 5.2.2 Evne til
Page 5 and 6:
Abstract motivations for sharing kn
Page 7 and 8:
Kapitel 1: Indledning rapporten is
Page 9 and 10:
Kapitel 1: Indledning forskellige d
Page 11 and 12:
Kapitel 2: Videndeling i organisati
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42: Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 43 and 44: Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 45 and 46: Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 63 and 64: Kapitel 5: Hvordan social kapital u
Page 75 and 76: Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 91: Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 95 and 96: Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 101 and 102: Kapitel 8: Konklusion effekter, som
Page 103 and 104: Kapitel 9: Litteraturliste 9 Litter
Page 105 and 106: Kapitel 9: Litteraturliste Current
Page 107 and 108: Kapitel 9: Litteraturliste Spender
show all

Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?