Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 4: Social kapital og organisatorisk viden
Både den sociale kapital og deltagelsen i praksisfællesskaber fremmer de socialiseringsprocesser,
hvorigennem især den tavse, kollektive type (’collective’) af organisatorisk viden
skabes og vedligeholdes (se kapitel 2 og 4). I relation til organisatorisk viden er der således
meget der taler for, at organisationer bør investere både i praksisfællesskaber og i den
social kapital, idet de gensidig påvirker og understøtter hinanden (positivt såvel som
negativt). En lav social kapital vil således væsentlig reducere effektiviteten i
praksisfællesskaber, ligesom skabelsen og vedligeholdelsen af social kapital i høj grad
afhænger af, at individer kan deltage i en fælles praksis.
4.3 Hvad betyder Internettet for skabelsen af social kapital?
”The internet is the largest and most fully connected social network of them all.”
(Wellman 2001, p. 2031).
Flere forfattere har forsøgt at undersøge relationen mellem Internettet og social kapital,
som oftest med det formål at finde ud af, om Internettet understøtter eller skader den
sociale kapital. Konklusionerne på dette punkt er tvetydige og er som regel præget af,
hvorvidt forfatterne karakteriserer tiden brugt på Internettet som en social aktivitet eller
som en passiv aktivitet på linje med f.eks. det at se fjernsyn. Et centralt emne for denne
diskussion er således, om anvendelsen af Internettet bidrager til at skabe og vedligeholde
sociale relationer, eller om tiden i en social kapital kontekst snarere kan anses som spildtid
og dermed skadelig, idet den fratager os tid, som vi i stedet kunne have anvendt til at
involvere os med hinanden.
Standpunkterne i diskussionen om, hvordan anvendelsen af Internettet påvirker den sociale
kapital, kan groft inddeles i to lejre:
1. Internettet mindsker den sociale kapital.
2. Internettet supplerer den sociale kapital.
Forfattere med det første standpunkt argumenterer typisk for, at Internettet primært
anvendes til underholdning, informationssøgning og andre asociale aktiviteter, som
grundlæggende frarøver folk den tid, de ellers ville bruge med deres familie eller venner.
Herudover argumenterer forfattere som Quan-Haase & Wellman (2004), 84 at den globale
kommunikation, som Internettet tilbyder, ofte medfører, at folk bliver mindre interesseret i
deres lokalområde og i politik, hvilket man, med afsæt i Putnam, kan argumentere for,
84 Quan-Haase & Wellman (2004), p. 116 i Huysman & Wulf (2004)
51