Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 4: Social kapital og organisatorisk viden Som denne definition antyder, er der store paralleller mellem begrebet intellektuel kapital og begrebet human kapital, hvor Coleman forstår sidstnævnte som: ”!..." embodied in the skills and knowledge acquired by an individual.” (Coleman 1988, p. 100). Hvor human kapital i Colemans forståelse således knytter sig til individuel viden (tavs såvel som eksplicit viden), anvender Nahapiet & Ghoshal begrebet intellektuel kapital til at adressere den fælles organisatoriske viden, som rummes i et socialt kollektiv. 73 De to begreber adskiller sig således ved, at intellektuel kapital som ressource er forankret i de sociale strukturer (ligesom også social kapital) og således ikke kan ejes af en enkelt aktør. I modsætning hertil er human kapital som ressource lokaliseret hos individet. I lighed med andre kapitalformer, heriblandt social kapital, repræsenterer de dog begge en produktiv kraft, som sætter aktører i stand til at handle på nye måder. Ved at anvende begrebet intellektuel kapital i stedet for human kapital tager Nahapiet og Ghoshal afsæt i den form for organisatorisk viden, som Spender (1996) kalder henholdsvis ’collective’ og ’objectified’ (social tavs viden og social eksplicit viden), som begge er videnstyper, der er forankret i en social struktur frem for i individet. 74 I modsætning hertil kan human kapital, som Coleman forstår det, sammenlignes med de videnstyper, som er lokaliseret hos individet, og som Spender karakteriserer som ’conscious’ og ’automatic’. Som Spender peger på, har førstnævnte type af organisatorisk viden (’collective’) størst strategisk betydning for organisationer, idet denne viden er forankret i de sociale strukturer og som sådan har væsentlig indflydelse på alle medarbejderes handlingsmønstre samtidig med, at den er yderst vanskelige for andre organisationer at kopiere. Uden at underkende betydningen af den viden, som er lokaliseret i individet, og som, ifølge Coleman, i øvrigt også påvirkes af social kapital (se kapitel 3.1.), tager Nahapiet & Ghoshal i deres undersøgelse derfor udgangspunkt i, hvordan social kapital påvirker skabelsen af den type af organisatorisk viden, som Spender omtaler som ’collective’ og ’objectified’, der som videnstyper er forankret i de sociale strukturer, som findes i enhver organisation eller anden social entitet. Her er det i øvrigt relevant at påpege, at Nahapiet & Ghoshal ikke opfatter denne kollektive videnstype (’collective’) som blot en aggregering af en samling af individers viden, men snarere som en viden, der er lokaliseret i komplekse og fælles sociale praksisser og rutiner og dermed dybt forankret i en social kontekst. 75 Som sådan påvirkes 73 I den gængse forståelse indbefatter begrebet intellektuel kapital begrebet human kapital, men er bredere, idet det også henviser til viden lokaliseret i de sociale strukturer. Da Nahapiet & Ghoshal primært er interesseret i, hvordan social kapital understøtter skabelsen af den ’”sociale” type af organisatorisk viden, anvender de i artiklen begrebet intellektuel kapital mere snævert som ensbetydende med den ”sociale” viden. Jeg vil følgende anvende intellektuel kapital ud fra samme snævre forståelse, velvidende at begrebet normalt anvendes som et bredere begreb, der refererer til alle fire typer af organisatorisk viden. 74 Se også kapitel 2.2 75 Nahapiet & Ghoshal (1998), p. 246 45
Kapitel 4: Social kapital og organisatorisk viden skabelsen af denne videnstype i høj grad af de sociale strukturer, som binder en gruppe, organisation eller hvilken som helst anden social entitet sammen, idet strukturerne danner rammen for handling. 4.1.4 Udvikling af intellektuel kapital gennem kombination og udveksling af viden Nahapiet & Ghoshal undersøger, hvordan intellektuel kapital skabes med udgangspunkt i Schumpeter (1934) samt Moran & Ghoshal (1996). Begge argumenterer for, at alle ressourcer, herunder viden, skabes gennem to generiske processer, hvor ressourcer henholdsvis kombineres og udveksles. 76 Med henvisning til flere teoretikere peger Nahapiet & Ghoshal på, at ny viden grundlæggende skabes i en proces, der enten er præget af gradvise forandringer, hvor eksisterende viden langsomt udvikles og forfines eller gennem radikale forandringer, hvor ny viden slår igennem f.eks. som følge af en revolution eller et pludseligt paradigmeskift. 77 Fælles for disse processer er, at ny viden udvikles ved at kombinere og udveksle elementer, som tidligere ikke har været forbundet eller associeret med hinanden. Eftersom intellektuel kapital generelt skabes i en proces, hvor viden og erfaringer fra forskellige aktører kombineres, kræver dette en udveksling mellem de involverede parter. Det kan både være eksplicit viden, der deles mellem individer eller organisationer (ved overføring af informationer i form af eksempelvis notater, rapporter, produkter, etc.) såvel som tavs viden, der i højere grad skabes gennem en social proces baseret på interaktion og samarbejde. I deres forståelse skabes intellektuel kapital dermed i en vekselvirkende proces, hvor viden kombineres og udveksles mellem parter. Nahapiet & Ghoshal identificerer i den forbindelse fire grundlæggende betingelser, som skal være til stede for, at denne proces kan forløbe: 1. Aktører skal have adgang til grupper eller individer, som besidder den relevante viden for at kunne kombinere/udveksle intellektuel kapital. 2. Aktører skal have positive forventninger af værdien ved at involvere sig i en kombination/udveksling af intellektuel kapital. 3. Aktører skal være motiveret for at kombinere/udveksle intellektuel kapital. 4. Aktører skal have de fornødne evner til at kunne kombinere/udveksle intellektuel kapital. 76 Schumpeter (1934) og Moran & Ghoshal (1996) i Nahapiet & Ghoshal (1998), p. 248 77 Nahapiet & Ghoshal (1998), p. 248 46
Page 1 and 2: !"#$%&'(%)$*%&'+",'-./0%,1/*'-"2'"2
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 5.2.2 Evne til
Page 5 and 6: Abstract motivations for sharing kn
Page 7 and 8: Kapitel 1: Indledning rapporten is
Page 9 and 10: Kapitel 1: Indledning forskellige d
Page 11 and 12: Kapitel 2: Videndeling i organisati
Page 27 and 28: Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 45 and 46: Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 49: Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 63 and 64: Kapitel 5: Hvordan social kapital u
Page 75 and 76: Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 91 and 92: Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 101 and 102:
Kapitel 8: Konklusion effekter, som
Page 103 and 104:
Kapitel 9: Litteraturliste 9 Litter
Page 105 and 106:
Kapitel 9: Litteraturliste Current
Page 107 and 108:
Kapitel 9: Litteraturliste Spender
show all

Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?