Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 4: Social kapital og organisatorisk viden
4 Social kapital og organisatorisk viden
Som McKinseys analyse fremhæver, synes der at være store forskelle på, hvor gode
organisationer er til at understøtte skabelsen og delingen af organisatorisk viden. Præcist
hvad der gør, at nogle virksomheder synes at have en bedre evne til dette, er derfor et
centralt og omfattende spørgsmål, som i de seneste årtier i stigende grad har optaget
virksomheder og forskere på tværs af brancher og fagdiscipliner. Omfanget og
kompleksiteten af teorier, som forsøger at besvare dette spørgsmål, vidner om, at der
hverken findes en simpel eller endegyldig opskrift, som organisationer uden videre kan
følge. Snarere er der tale om en række af mere eller mindre forbundne faktorer som kultur,
infrastruktur, organisering m.m., hvis optimale sammensætning i høj grad afhænger af den
virkelighed og kontekst, som en given organisation befinder sig i.
Organisatorisk viden kan opdeles i fire former baseret på henholdsvis typen (tavs/eksplicit)
og lokationen af viden (individuel/social) (se kapitel 2). Denne opdeling er relevant i forhold
til virksomheders evne til at understøtte organisatorisk viden, hvilket i høj grad afhænger af
deres evne til at facilitere en proces, hvorigennem tavs og eksplicit viden løbende udvikles
gennem fire faser. En proces, som begrebet om praksisfællesskaber synes at understøtte
ved at facilitere meningsdannelse i grupper.
Som gennemgået i kapitel 3 giver begrebet social kapital en række værktøjer til at forstå
socialiseringsprocesser, som har indflydelse på aktørers tilegnelse af viden. I forlængelse af
dette vil jeg i dette kapitel undersøge, hvordan social kapital kan siges at facilitere
skabelsen og delingen af organisatorisk viden. Denne undersøgelse vil både tjene som
fundament for en kort analyse af den sociale kapital i dele af Region Syddanmark (kapitel 5)
og for en efterfølgende konstruktion af en model, som kan anvendes til at designe social
software systemer, der mere målrettet understøtter social kapital (kapitel 6).
4.1 Hvordan understøtter social kapital skabelsen og delingen af
organisatorisk viden?
Hvor Coleman primært har beskæftiget sig med den sociale kapitals betydning for individets
tilegnelse af viden, retter forfattere som Nahapiet & Ghoshal (1998) samt Adler & Kwon
(2002) fokus mod den sociale kapitals betydning for evnen til at skabe og dele viden
indenfor organisationer. 63
Nahapiet & Ghoshal undersøger i deres artikel Social Capital, Intellectual Capital and The
Organizational Advantage (1998), hvordan social kapital faciliterer skabelsen af ny organi-
63
Colemans primære fokus var at undersøge betydningen af social kapital for skoleelevers
læringsprocesser.
40