Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 3: Social kapital –hvad er det?
Disse to former for social kapital spiller en væsentlig rolle i Putnams analyse af begrebets
betydning for både individet og for samfundet generelt og anvendes hyppigt af forfattere,
som beskæftiger sig med social kapital.
Distinktionen er væsentlig, idet den brobyggende sociale kapital synes at have større
relevans i forhold til at facilitere organisatorisk viden end den afgrænsende, hvilket er et
forhold, jeg senere vil berøre i forbindelse med kommunikation over Internettet.
3.4 Hvordan skabes, vedligeholdes og ødelægges social kapital?
Coleman, Putnam og Bourdieu er enige i, at social kapital som en ressource kan
akkumuleres, og at den grundlæggende skabes og vedligeholdes gennem enhver form for
menneskelig interaktion men mindskes eller forgår ved reduktion eller fravær af samme.
Som sådan deler social kapital fællestræk med human kapital (viden, færdigheder m.m.) og
fysisk kapital (bygninger, produkter m.m.), der ligeledes kræver vedligeholdelse og løbende
fornyelse for at bestå. I modsætning til finansiel kapital (penge, værdipapirer m.m.) kan
man derfor sige, at social kapital i form af sociale relationer styrkes gennem brug og
mindskes ved mangel på samme. Sociale relationer dør således ud, hvis ikke de
vedligeholdes, og forventninger, forpligtigelser og normer forsvinder over tid og afhænger
af regelmæssig kommunikation. 49
Denne generelle egenskab ved social kapital er dog ikke speciel anvendelig ud fra et
operationelt perspektiv og kalder på nærmere undersøgelse af, hvad der mere præcist
influerer på, hvordan social kapital skabes, vedligeholdes og ødelægges – og ikke mindst,
om det overhovedet er muligt at investerer aktivt i social kapital. De tre teoretikere
fokuserer her på forskellige forhold ved social kapital, men da jeg finder Colemans
fremstilling mest operationelt anvendelig, har jeg valgt at lægge fokus på fremstillingen af
hans pointer og berøre Bourdieu og Putnam i relation til denne.
3.4.1 Coleman
I Colemans optik opfattes social kapital som tidligere nævnt i forhold til sin funktion, og han
identificerer i den forbindelse tre forskellige former for social kapital, der som ressource kan
hjælpe aktører til at nå forskellige mål (som f.eks. at finde et arbejde eller specifikke
informationer). Udover at være et udtryk for de sociale strukturer, som både kan bistå og
begrænse individets handlemuligheder, udgør den social kapital således også en nyttig
ressource for individet i forhold til at finde et arbejde, samlever, viden m.m. Det er her
Colemans pointe, at aktørers handlinger typisk er rettet mod andre formål end lige dét at
skabe social kapital. Social kapital opstår således primært som et biprodukt af aktiviteter
med andre formål, snarere end som en direkte investering i den sociale kapital i sig selv.
49 Coleman (1990), p. 321
32