Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 3: Social kapital –hvad er det?
kapital, og at social og kulturel kapital til tider også kan konverteres til økonomisk kapital.
Dog kan symbolsk kapital ikke konverteres til de andre former, i det denne kapitalform ikke
kan optræde selvstændigt af de andre kapitalformer.
Økonomisk kapital
Bourdieu anskuer den økonomiske kapital, som den vigtigste kapitalform i den forstand, at
økonomisk kapital i form af penge, landejendom, værdipapirer etc. giver mere direkte
adgang til magt og erhvervelsen af ønskede goder, services, privilegier m.m. end de andre.
Som sådan anskuer Bourdieu økonomisk kapital som roden til alle andre kapitalformer, som
i hans optik blot er skjulte former for økonomisk kapital, der på forskellig vis kan
konverteres og transformeres til denne kapitalform. 36 Tilsvarende kan økonomisk kapital
også konverteres til de andre kapitalformer med det formål at øge profitmaksimering på
anden vis. Et eksempel herpå kunne være udvekslingen af gaver, som ud fra et rent
økonomisk perspektiv ikke resulterer i en direkte profit, men snarere er en investering i en
social kapital i form af øget tillid og velvillighed. Over en længere tidsramme kan denne
investering i social kapital potentielt igen omdannes til økonomisk kapital og resultere i et
økonomisk afkast i form af f.eks. en indgået forretningsaftale.
Kulturel kapital
Med kulturel kapital refererer Bourdieu til summen af viden, uddannelse, information og
generel dannelse hos det enkelte individ. Denne kapitalform har tre forskellige
udtryksformer, som Bourdieu nævner, er kropslig (f.eks. gestik, smag, sprog m.m.),
objektiveret (f.eks. gennem kunst og arkitektur) og institutionaliseret (f.eks. uddannelser
og titler). Som nævnt ovenfor kan kulturel kapital i visse sammenhænge konverteres til
økonomisk kapital såvel som til social og symbolsk kapital. F.eks. giver en høj uddannelse
typisk adgang til større løn, mens en velformuleret person med en anerkendt æstetisk smag
kan have lettere adgang til relevante foreninger og sociale netværk. 37
Social kapital
Social kapital, som er fokus i denne opgave, definerer Bourdieu som:
”!..." the sum of resources, actual or virtual, that accrue to an individual or a group by
virtue of possesing a durable network of more or less institutionalised relationsships of
mutual acquaintance and recognition.” (Bourdieu i Field 2003, p. 15).
Hans behandling af konceptet fokuserer på de fordele, som individet opnår ved deltagelse i
grupper og på den overlagte konstruktion af sociale relationer, hvorigennem denne
ressource opbygges. I sin originale behandling af konceptet går han så langt som at sige,
36 Bourdieu (1986), p. 252
37 Bourdieu (1986), p. 243
27