Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 4: Social kapital og organisatorisk viden
Som denne definition antyder, er der store paralleller mellem begrebet intellektuel kapital
og begrebet human kapital, hvor Coleman forstår sidstnævnte som:
”!..." embodied in the skills and knowledge acquired by an individual.” (Coleman 1988, p.
100).
Hvor human kapital i Colemans forståelse således knytter sig til individuel viden (tavs såvel
som eksplicit viden), anvender Nahapiet & Ghoshal begrebet intellektuel kapital til at
adressere den fælles organisatoriske viden, som rummes i et socialt kollektiv. 73 De to
begreber adskiller sig således ved, at intellektuel kapital som ressource er forankret i de
sociale strukturer (ligesom også social kapital) og således ikke kan ejes af en enkelt aktør. I
modsætning hertil er human kapital som ressource lokaliseret hos individet. I lighed med
andre kapitalformer, heriblandt social kapital, repræsenterer de dog begge en produktiv
kraft, som sætter aktører i stand til at handle på nye måder.
Ved at anvende begrebet intellektuel kapital i stedet for human kapital tager Nahapiet og
Ghoshal afsæt i den form for organisatorisk viden, som Spender (1996) kalder henholdsvis
’collective’ og ’objectified’ (social tavs viden og social eksplicit viden), som begge er
videnstyper, der er forankret i en social struktur frem for i individet. 74 I modsætning hertil
kan human kapital, som Coleman forstår det, sammenlignes med de videnstyper, som er
lokaliseret hos individet, og som Spender karakteriserer som ’conscious’ og ’automatic’.
Som Spender peger på, har førstnævnte type af organisatorisk viden (’collective’) størst
strategisk betydning for organisationer, idet denne viden er forankret i de sociale strukturer
og som sådan har væsentlig indflydelse på alle medarbejderes handlingsmønstre samtidig
med, at den er yderst vanskelige for andre organisationer at kopiere. Uden at underkende
betydningen af den viden, som er lokaliseret i individet, og som, ifølge Coleman, i øvrigt
også påvirkes af social kapital (se kapitel 3.1.), tager Nahapiet & Ghoshal i deres
undersøgelse derfor udgangspunkt i, hvordan social kapital påvirker skabelsen af den type
af organisatorisk viden, som Spender omtaler som ’collective’ og ’objectified’, der som
videnstyper er forankret i de sociale strukturer, som findes i enhver organisation eller anden
social entitet. Her er det i øvrigt relevant at påpege, at Nahapiet & Ghoshal ikke opfatter
denne kollektive videnstype (’collective’) som blot en aggregering af en samling af
individers viden, men snarere som en viden, der er lokaliseret i komplekse og fælles sociale
praksisser og rutiner og dermed dybt forankret i en social kontekst. 75 Som sådan påvirkes
73 I den gængse forståelse indbefatter begrebet intellektuel kapital begrebet human kapital, men er
bredere, idet det også henviser til viden lokaliseret i de sociale strukturer. Da Nahapiet & Ghoshal
primært er interesseret i, hvordan social kapital understøtter skabelsen af den ’”sociale” type af
organisatorisk viden, anvender de i artiklen begrebet intellektuel kapital mere snævert som
ensbetydende med den ”sociale” viden. Jeg vil følgende anvende intellektuel kapital ud fra samme
snævre forståelse, velvidende at begrebet normalt anvendes som et bredere begreb, der refererer til
alle fire typer af organisatorisk viden.
74 Se også kapitel 2.2
75 Nahapiet & Ghoshal (1998), p. 246
45