Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 3: Social kapital –hvad er det?
økonomien og det generelle velvære, mens det omvendte gør sig gældende ved lavere
borgerengagement. 43
Denne samfundsmæssige tilgang er også at finde i hans efterfølgende studie af den sociale
kapital i USA, hvor han på baggrund af et overvældende stort statistisk datamateriale
konkluderer, at den sociale kapital gennem længere tid har været generelt faldende, og at
dette har en negativ indflydelse på effektiviteten, økonomien og sammenhængskraften i
landet. 44
Putnam er den seneste af de tre teoretikere som har beskæftiget sig med social kapital, og
hans forståelse af begrebet læner sig på flere væsentlige punkter op af Coleman og
Bourdieus pointer såsom:
# at social kapital er en produktiv kraft, som muliggør handlinger, som ellers ikke, eller
kun vanskeligt, ville kunne lade sig gøre (Coleman og Bourdieu).
# at social kapital er et alment gode, som også giver fordele for dem, som ikke ”ejer”
den (Coleman).
# at social kapital forstærker andre kapitalformer (som fysisk kapital, human kapital
m.m.) og kan konverteres hertil (Bourdieu).
# at social kapital ikke er noget, individet besidder, men noget der ligger i
relationsstrukturerne mellem individer (Coleman og Bourdieu).
Hans behandling af begrebet er dog mere operationel, idet han anvender det til at analysere
og undersøge borgeres engagement i samfundet og den effekt, det har på økonomien og
sammenhængskraften i samfundet. Som sådan fremhæver han netværk, normer og tillid
som de elementer af social kapital, som udgør den væsentligste ressource, hvilket også
kommer til udtryk i hans seneste definition af begrebet:
”social capital refers to features of social organization, such as networks, norms and
trust, that facilitate coordination and cooperation for mutual benefit.” (Putnam 2002, p.
1).
3.3.1 Afgrænset og brobyggende social kapital
En væsentlig pointe hos Putnam er, at typen af netværk leder til forskellige former for social
kapital, og at forskellige netværk derfor giver forskellige handlingsmuligheder. I den
forbindelse skelner han mellem afgrænset (’bonding’) og brobyggende (’bridging’) social
kapital. 45
43 Putnam (1993) og Putnam (2002)
44 Putnam (2000)
45 Putnam (2000), pp. 22
30