Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6: Hvordan kan social kapital understøttes ved hjælp af social software? dannes, og et centralt element indenfor den relationelle dimension af social kapital. 114 I deres optik styrker identifikationsprocessen således skabelsen af organisatorisk viden ved at understøtte individers mulighed for at danne en forventning om værdien af at dele viden samt deres motivation herfor. 115 Det er desuden værd at nævne, at identitet for Smith er selve kernen i og betingelsen for social interaktion, hvilket han, som vi senere skal se, pointerer i sin model over komponenter i social software systemer (model 6.2.). 116 Presence – tilstedeværelse Mange sociale software systemer sætter brugere i stand til at kommunikere deres tilstedeværelse til hinanden ved hjælp af kontekstmarkører i form af datering, fysisk lokation, tilgængelighed, aktivitet m.m. Dette giver brugere en bedre forståelse af den kontekst, som en given ytring eller handling er opstået i, og er som sådan et værdifuldt supplement til de som regel mere statiske oplysninger om brugeres identitet. Det kan være i form af små beskeder, som fortæller noget om brugerens nuværende status som f.eks. nuværende følelser (f.eks. at man er stresset, glad, ked af det mv.), lokation (ved stranden, hjemme, på arbejde mv.) eller i form af en tidsbaseret historik over venners handlinger og aktivitet i systemet, og om ens venner er online og tilgængelige nu og her. En tjeneste som Facebook er et godt eksempel på et system, som understøtter dette. 117 Denne komponent understøtter dermed, at brugere har lettere og hurtigere adgang til hinanden i kraft af større viden om, hvilke andre brugere er tilgængelige hvornår, og understøtter på den måde, hvad Nahapiet & Ghoshal definerer som den strukturelle dimension. Samtidigt giver brugen af kontekstmarkører også en fælles referenceramme for observering og fortolkning af den sociale interaktion, der finder sted, og faciliterer dermed skabelsen af fælles koder og narrativer. Disse letter forståelsen mellem brugere af det pågældende system, hvorfor denne komponent også kan siges at understøtte, hvad Nahapiet & Ghoshal refererer til som den kognitive dimension. Sharing – deling Det er en væsentlig funktion i mange social software systemer, at brugere kan dele filer (dokumenter, video, audio, billeder m.m.) med andre brugere. Denne deling kan være éntil-én mellem to specifikke brugere eller én-til-mange, dvs. at information deles med et større antal brugere. Den delte information kan således være mere eller mindre lukket og afgrænset til udvalgte individer eller åben for alle. Der kan enten være tale om direkte deling af filer mellem brugere eller om en mere indirekte deling, hvor filer uploades til en 114 Nahapiet & Ghoshal (1998), p. 256 115 Se afsnit 4.1. 116 De andre komponenter giver således ikke mening, hvis ikke der er et subjekt at interagere med. 117 Facebook: http://www.facebook.com 73
Kapitel 6: Hvordan kan social kapital understøttes ved hjælp af social software? hjemmeside, hvorfra andre brugere kan tilgå og eventuelt downloade dem. Youtube og Flickr er eksempler på sidstnævnte (tillader deling af henholdsvis video og billeder), mens chatprogrammet MSN, som eksempel på førstnævnte, i højere grad understøtter deling af filer direkte mellem to brugere. 118 Hvor det er umiddelbart klart, hvordan de to forudgående komponenter understøtter forskellige dimensioner af social kapital, er det mere vanskeligt præcist at vurdere, hvordan deling af filer påvirker dimensionerne af social kapital. Set i relation til Mauss´ (1990) klassiske værk: The Gift: The Form and Reason for Exchange in Archaic Societies, er der noget der tyder på, at udveksling af filer og dokumenter følger den samme sociale dynamik, som gør sig gældende for udveksling af gaver, idet udveksling af filer sjældent er motiveret af nogen direkte økonomisk transaktion. Ifølge Mauss er udvekslingen af gaver en social proces, som grundlæggende har til formål at reproducere det sociale system og den sociale position, som individet har eller ønsker at have i systemet. Mauss anskuer gaver i en meget bred forstand som udveksling af ting, tjenester, ord m.m., som gives i en forventning om gengældelse. F.eks. betragtes almisser ikke som en gave, idet de som oftest ikke gengældes, og gaveudveksling i sin natur netop fordrer reciprocitet. Med andre ord gives en gave aldrig ”gratis”, og der er indbygget en forventning om gengældelse ved modtagelsen af en gave. Desuden gælder det, at: ”The giver does not merely give an object but also part of himself, for the object is indissolubly tied to the giver: "the objects are never completely separated from the men who exchange them." (Mauss 1990, p. 31). På grund af dette bånd mellem giver og gave er selve handlingen at give en gave en social handling, som fungerer som et symbol på giverens anerkendelse af modtageren. Da udvekslingen af gaver baserer sig på et system af reciprocitet (”jeg giver noget i forventning om at få noget igen”), skabes der gennem denne løbende udveksling en gensidig anerkendelse, hvilket Bourdieu i øvrigt hævder, er med til at reproducere gruppen som en social enhed (og individets medlemskab i denne). 119 Udvekslingen af filer kan således anskues som en social proces, der følger de samme dynamikker som Mauss beskriver i forbindelse med gaveudveksling. Set i den sammenhæng synes udvekslingen af filer at facilitere skabelsen og vedligeholdelsen af sociale relationer mellem brugere, og er på den måde med til at reproducere et reciprokt system af forventninger og forpligtigelser. Den gensidige udveksling af filer mellem brugere stimulerer 118 Youtube: http://www.youtube.com, Flickr: http://www.flickr.com, MSN: http://webmessenger.msn.com 119 Bourdieu (1986), p. 250 74
Page 1 and 2:
!"#$%&'(%)$*%&'+",'-./0%,1/*'-"2'"2
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 5.2.2 Evne til
Page 5 and 6:
Abstract motivations for sharing kn
Page 7 and 8:
Kapitel 1: Indledning rapporten is
Page 9 and 10:
Kapitel 1: Indledning forskellige d
Page 11 and 12:
Kapitel 2: Videndeling i organisati
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28: Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 45 and 46: Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 63 and 64: Kapitel 5: Hvordan social kapital u
Page 75 and 76: Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 77: Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 91 and 92: Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 101 and 102: Kapitel 8: Konklusion effekter, som
Page 103 and 104: Kapitel 9: Litteraturliste 9 Litter
Page 105 and 106: Kapitel 9: Litteraturliste Current
Page 107 and 108: Kapitel 9: Litteraturliste Spender
show all

Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?