aftale - Forskning - IVA

Studerende, læring og webtutorials
En analyse af 3 norske læringssystemer
___________________________________________________________________________
Af interviewene med studerende og undervisere ved Høgskolen i Telemark fremkommer det
for eksempel, at de ikke anser at Råd & Vink i sin forståelse af ’prosjekthjelp’ er i overensstemmelse
med den måde, der rent faktiske arbejdes kundskabsbaseret på i sygeplejefagene
og Værktøjskassen har flere elementer, der af de studerende anses for at være under det faglige
niveau som de er på nu. Underviserne på sygeplejeuddannelsen på Høgkolen i Telemark er
ganske optaget af, at de studerende skal lære at arbejde kildekritisk, men mener ikke at den
vejledning, der gives herom i Råd & Vink er tilstrækkelig i forhold til den kundskabsbaserede
arbejdsform. I lighed med de studerende, mener underviserne, at sygeplejeuddannelsen er på
et højere niveau end det der afspejles i både tekst og layout i Råd & Vink. De anser, at den er
på begynderniveau, det vil sige enten til gymnasieskoleelever eller 1. års studerende på Universitet
eller Høgskole. Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende for Søg & Skriv og
VIKO, der overvejende af både studerende og undervisere vurderes til at være et nyttigt
værktøj for 1. års studerende.
Både undervisere og studerende peger på, at det er en ulempe ved både Søg & Skriv og Råd
& Vink, at de tilstræber at beskrive en generel tilgang til opgaveskrivning og informationssøgning.
Der efterspørges altså både blandt de studerende og undervisere på sygeplejeuddannelsen
i Telemark og de studerende på den almene læreruddannelse i Bergen en mere målrettet
og fagspecifik hjælp i form af for eksempel tips om relevant faglitteratur og links til centrale
opslagsværker, samt links til fagspecifikke databaser og internetressourcer. Altså noget i
lighed med FagViko, men måske endog i en endnu mere udbygget form end disse. De interviewede
undervisere fra film- og medievidenskab på Trondheim Universitet fandt for eksempel
ikke, at FagViko’en indenfor deres fag var tilstrækkelig udbygget og heller ikke tilstrækkeligt
forskningsbaseret.
Ovenstående kan endvidere understøttes af, at underviserne på tværs af fag og fagmiljøer mener,
at en webtutorial som de tre evaluerede systemer ikke bør stå alene som et værktøj de
studerende skal arbejde med udelukkende på egen hånd. Værktøjet bør integreres og relateres
til de enkelte fag for at kunne opleves som meningsfyldt. Flere af underviserne udtrykker dog
usikkerhed omkring hvordan dette bedst kan gøres, og i praksis viser det sig da også, at langt
de fleste af de interviewede undervisere i stedet vælger blot at henvise til eller gøre opmærksom
på at værktøjerne eksisterer, og i enkelte tilfælde går de ind og direkte opfordrer de studerende
til at anvende systemerne eller blot dele af dem (for eksempel ofte teksterne om kildekritik).
Således synes de tre webtutorials i flere tilfælde at ende i en slags ”fagligt” tomrum.
De tre webtutorials bliver af de interviewede studerende anvendt forholdsvis selektivt i den
forstand, at de søger efter ganske konkret hjælp. Som oftest handler det om hjælp til at citere
og skrive referencer og litteraturlister korrekt. De studerende har således i højere grad fokus
på målrettet at bruge de tre værktøjer til hjælp til udformning af referencer end til hjælp til informationssøgning
og opgaveskrivning. Flere af de interviewede studerende opdager dog ved
gennemgangen af systemerne muligheder, de ikke tidligere havde været opmærksomme på og
mener, at de kan eller kunne have draget nytte af også de dele af systemerne. Også her viser
der sig dog en ’faglig usikkerhed’ omkring brugen af værktøjerne, idet de studerende er ganske
bevidste om at de forskellige fags undervisere stiller varierende krav til hvordan for eksempel
opgaver og referencer skal udformes. Igen bliver det således en begrænsning i brugen
af værktøjerne at de i deres grundform tilstræber en generel og ’almengyldig’ tilgang til opgaveskrivning
og informationssøgning, da de således ikke reelt giver de studerende tilstrækkeligt
præcis hjælp og støtte. Flere af de studerende nævner således også, at de foretrækker at
få personlig hjælp fra enten vejleder eller bibliotekarer.
De studerendes adfærd afspejler dog efter alt at dømme de aspekter af opgaveskrivning som
underviserne lægger vægt på i forbindelse med undervisningen. Underviserne ved henholdsvis
den almene læreruddannelse i Bergen, uddannelserne i sygepleje og barnevern ved Høgskolen
i Telemark samt ved film- og medievidenskab ved Universitetet i Trondheim, taler alle
Side
99