aftale - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Studerende, læring og webtutorials En analyse af 3 norske læringssystemer ___________________________________________________________________________ om, at de har meget fokus på de studerendes færdigheder i at håndtere referencer og litteraturlister korrekt, og i mindre grad på deres informationssøgning. Flere af dem påpeger også vigtigheden af de studerende tilegner sig akademiske færdigheder, for eksempel at kunne argumentere, diskutere og drage relevante slutninger i en opgave. Underviserne har generelt mange holdninger til hvilke kilder og informationsressourcer de mener, at de studerende bør anvende, og stiller krav om, at de studerende gennem deres studietid øger deres selvstændighed i forhold til valg og anvendelse af kilder. Men hvor og hvordan de studerende reelt søger efter information har de ikke så megen viden om. De henviser ofte i stedet de studerende til biblioteket med eventuelle spørgsmål herom. Som flere af interviewene med bibliotekarerne viste, er samarbejdet mellem undervisere og bibliotekarer i varierende grad institutionaliseret ved de undersøgte uddannelsesinstitutioner, og dermed er ”arbejdsdelingen” mellem de to parter også forskellig fra sted til sted og fra fag til fag. Meget tyder dog på at anvendelsen af webtutorials som stand-alone løsninger til at støtte de studerendes udvikling af informationskompetence ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fylde evt. ”huller ud” i dette samarbejde. Opsummering Som vist er det et fælles træk ved de studerendes og undervisernes fortolkninger af respektive webtutorials, at det anlagte opgaveforløb ikke svarede til det, som de to parter brugte værktøjerne til eller som de syntes var relevante ved dem. I for eksempel Søk & Skrivs og VIKOs tilfælde kan man til og med sige, at det anlagte opgaveforløb besværliggjorde for de studerende at finde det, som de skulle bruge. I Råd & Vinks tilfælde fravalgte man hele forløbet og gik i stedet over til den liste af specifikke emner, der fandtes som alternativ i et andet spor. Det syntes derudover ikke som om uddannelsesstedernes undervisning, vejledning m.m. lagde op til at der behøvedes en digital version af et anlagt opgaveforløb. De studerende blev derimod anbefalet at anvende den pågældende webtutorial til hjælp i forbindelse med specifikke emner. Heller ikke den retoriske organisering og de anvendte repertoirer på respektive webtutorial understøttede de anlagte spor af opgaveforløb. I Råd & Vinkstilfælde kunne der være tendens til at de nævnte elementer modvirkede brugen af denne tutorial og dermed brugen af opgaveforløbet, mens den i VIKOs tilfælde omvendt styrkede brugen af VIKO men dog ikke lige det anlagte spor af et opgaveforløb. Side 100
Studerende, læring og webtutorials En analyse af 3 norske læringssystemer ___________________________________________________________________________ Afslutning I denne afslutning præsenteres hovedresultaterne fra de mange delundersøgelser i sammenhæng. Afslutningen skal ses i sammenhæng med det kapitel, der indleder fremstillingen. Det indledende kapitel har i højere grad end denne afslutning karakter af anbefalinger. De valgte forskningsdesign betyder, at der er anvendt en flerhed af metodiske tilgange og de har også betyder, at der i nogen udstrækning kan rejses metodiske problemstillinger i forhold til fremstillingen. Hovedparten af analyserne er kvalitative i deres karakter og det har som konsekvens, at der er lagt megen vægt på respondenternes fortolkninger og oplevelser af studiesituation, læring og værktøjer som de behandlede tutorials. Der lægges i meget høj grad vægt på at indfange både fællestræk og variation. Når der er tale om både fællestræk og variation er det vigtigt, at udvælgelsen af respondenterne udviser en vis bredde både i forhold til fag, studieår, køn, institutioner og læringssystemer. Denne spredning er opnået gennem det design, der er valgt, men det skal samtidig understreges, at udvælgelsen af den enkelte respondent er foregået gennem en kombination af selvudvælgelse og overtalelse kombineret med forskellige overtalelsesmidler som gavekort og lignende. Dette gælder også for de interviewede lærere, hvorimod bibliotekarerne formentlig er udvalgt i forhold til tidspunkt, vagtplaner og vel også en vis grad af frivillighed. Denne type design har den fare, at en anderledes sammensætning af respondentgrupperne vil give andre udsagn fra de enkelte respondenter, men det er stadig vurderingen, at de resultater, der er præsenteret, er holdbare og typiske, men naturligvis ikke statistisk repræsentative. Den faglige fremstilling indledes med et kort kapitel om informationsadfærd. Kapitlet er tænkt som en ramme for flere af de senere kapitler og et af hovedbudskaberne i kapitel 4 er at vise, at forskningen indenfor området i stigende grad har erkendt, at informationssøgning, uanset om den foregår i forhold til fysiske eller digitale ressourcer, er en aktivitet, der bør ses i forhold til den kontekst eller situation, der foregår i eller i forhold til. <strong>Forskning</strong>en har også i stigende grad inddraget de såkaldte affektive dimensioner i søgningen. Dermed bliver der taget hensyn til følelsesmæssige faktorer som irritation, begejstring, oplevelse af utilstrækkelighed og tilsvarende. Et af de seneste skud på stammen er undersøgelser af personlighedstræks indflydelse på søgeadfærd og i øvrigt også forholdet til læringsstile. Samlet set bidrager dette til at give praktikere et meget nuanceret syn på den individuelle informationssøgeadfærd. Informationssøgeadfærden er meget kompleks og en er i vid udstrækning en vaneorienteret aktivitet, hvor der synes at være tilbøjelighed at holde sig inden for rammer, der tidligere har virket. Det er også således, at princippet om satisfiering, altså det forhold at søgning stoppes, når man har fundet noget, der vurderes som brugbart, er forholdsvis generelt gældende. Også principper vedrørende informationens lettilgængelighed spiller en stor rolle, idet der enten bevidst eller ubevidst foretages en vurdering af, om det er anstrengelserne værd. Det har naturligvis meget stor betydning for design af informationssystemer og tutorials. Disse og flere principper har også ligget til grund for den meget omfattende forskning vedrørende studerendes informationsadfærd. Disse behandles i kapitel 5, der søger at give en up – to- date oversigt over den viden, der synes at være enighed om blandt forskere indenfor området. Side 101
Page 1 and 2:
STUDERENDE, LÆRING OG WEBTUTORIALS
Page 3 and 4:
Studerende, læring og webtutorials
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52: Studerende, læring og webtutorials
Page 101: Studerende, læring og webtutorials
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157:
show all

aftale - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?