aftale - Forskning - IVA

Studerende, læring og webtutorials
En analyse af 3 norske læringssystemer
___________________________________________________________________________
I kapitel 4 gennemgås dele af forskningslitteraturen vedrørende informationsadfærd. Der er
tale om en meget omfattende litteratur og hovedresultaterne af den eksisterende forskning
fremstilles. Litteraturen er generelt kendetegnet ved, at der anvendes en mangfoldighed af teoretiske
og metodiske tilgange. Omdrejningspunktet for megen af forskningen er, at man beskæftiger
sig med informationsbehov, informationssøgeprocessen og anvendelsen af information.
Forskningen er ofte delt op i en, der beskæftiger sig med informationsadfærd i forhold
til arbejdsopgaver og i en, der beskæftiger sig med informationsadfærd i forhold til hverdagslivets
behov.
I stigende grad er forskningen og de deraf følgende resultater blevet nuanceret gennem inddragelsen
af nye emneområder. Et af de nye emneområder som formentlig kommer til at spille
en rolle i den fremtidige forskning er som eksempel, at personlighed i stigen grad sammen
med øvrige affektive faktorer får en større betydning. På samme måde vil også informationsadfærd
i kollektive og kollaborative sammenhænge komme til at få mere betydning.
Generelt er der tale om, at informationsadfærd i stigende grad ses og analyseres i forhold til
konteksten og hvordan denne fortolkes i den givne situation.
Megen af forskningen peger på, at aktiviteten i vid udstrækning er domineret af generelle
principper, hvor af et af dem kan kaldes mindste anstrengelsers princip, det vil sige at man
bevidst eller ubevidst foretager en art cost-benefitanalyse. Denne går ud på at man søger information,
der kan opfylde behovet, men at man ikke anvender alt for mange ressourcer på
selve søgningen og vurderingen. Det munder ofte ud i en art satisfiering, hvilket betyder, at
man ofte stiller sig tilfreds med information, der er god nok, men ikke nødvendigvis en bedste,
mest relevante eller mest dækkende.
Den generelle forskning vedrørende informationsadfærd diskuteres videre i kapitel 5, hvor
der er vægt på den omfattende litteratur, der vedrører primært studerendes informationsadfærd.
Også her er der tale om, at der foreligger en i omfang næsten uoverskuelig litteratur,
men hovedtrækkene og resultaterne er summeret op i punktform.
Forskningen peger entydigt på, at studerende ikke kan betragtes som en samlet gruppe. Informationsadfærden
afhænger af studietrin, faget der studeres, bibliotekernes formidling, fortolkninger
af, hvad der er nødvendigt i forhold til den givne situation, præferencer og forskellige
typer af læringsstile og personlighedstræk for blot at nævne nogle af de faktorer, der betyder
noget for den kontekst, som bibliotekerne med deres hjælpemidler og værktøjer indgår
i. Forskningen peger også ret entydigt på, at informationssøgningen ikke spiller en stor rolle
rent bevidsthedsmæssigt bland studerende, men at den naturligvis får større betydning jo
længer man kommer frem i studiet. Generelt er studerende glade for værktøjer og hjælpemidler
som bibliotekerne stiller til rådighed, men forskningen peger også på, at kendskabet til
dem generelt er til at overse og at en omfattende brug af dem ikke skal være for besværlig,
det vil sige at udformningen af informationssystemer skal være hensigtsmæssig. De studerendes
brug afhænger primært af de krav, der stilles af underviserne på deres uddannelsesinstitution.
Det er formentlig begrænset hvor langt biblioteker kan komme med udviklingen af informationskompetence
uden et endog meget tæt samarbejde med fagene og underviserne.
Både undervisere og studerende har generelt meget positive billeder af bibliotekerne og bibliotekarerne,
men det er ikke noget der fylder meget i bevidstheden. Dette forhold betyder også,
at det endnu ikke kan siges med sikkerhed om kommunikation med studerende ved hjælp
af sociale medier er noget, studerende vil tage til sig. I kapitlet kan man også se, at de studerende
helt afhængigt af den situation, de står i, faktisk finder webtutorials meget hensigtsmæssige,
men man ser også, at fortolkningen af dem er meget bundet til konkrete opgaver.
Side 9