Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

112
Der er det særlige ved den private erstatningsret, at erstat-
ningen ydes som en kapitalerstatning, medens sikringsstyrelsen
i vidt omfang anvender renteerstatninger, der senere i kraft
af de vidtgående genoptagelsesregler kan reguleres som følge
af ændrede forhold.
Overføres sikringsstyrelsens revisionspraksis gennem anvendel-
se af arbejdsskadeforsikringslovens § 62 indirekte til den
private erstatningsret, vil den endelige fastsættelse af er-
statningen - og dermed udbetalingen af den endelige erstat-
ning - kunne trække længe ud. Hensynet til en hurtig afgørelse
af erstatningsspørgsmålet taler for, at domstolene, i det om-
fang der indhentes udtalelser fra sikringsstyrelsen, ser bort
fra eventuelle revisionsklausuler, og i øvrigt, i det omfang
det er muligt, anvender stationærtidspunktet som det tidspunkt,
hvor fremtidsudsigterne vurderes. På dette tidspunkt ophører
retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jfr. § 2,
stk. 1.
Det beror på et konkret skøn, hvad der nærmere kan kræves af
skadelidte i henhold til bestemmelsen i stk. 2, nr. 1. Som
udgangspunkt må man kunne forlange mere i henseende til reva-
lidering, jo yngre skadelidte er.
Hvis der er tale om mindre børn, vil det kunne være vanskeligt
at vurdere, hvilken indtægt der med rimelighed senere kan for-
ventes. Sikringsstyrelsen har således i en sag,, hvor en 4-årig
dreng blev svært hjernekvæstet samt kvæstet i rygmarven, ikke
ment at kunne tage stilling til erhvervsevnetabet før drengen
var fyldt 15 år. Kvæstelserne havde medført, at barnet var
lam i begge ben, i en del af kroppen samt i en del af ånde-
dræt smuskulaturen.
Domstolene bør i et sådant særligt tilfælde ikke udskyde er-
statningsspørgsmålet, men træffe en afgørelse på det forelig-
gende grundlag. I et tilfælde som det nævnte bør der ikke fo-
retages fradrag i erstatningen for forventet fremtidig indtægt.