Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

76
ressourcekrævende end behandlingen af sager efter den
gamle lov."
Efter ASF-systemet skal der træffes afgørelse om erhvervsevne-
tab senest 3 år efter tilskadekomsten. 30-40% af de sager,
hvor der forventes et erhvervsevnetab, afgøres først ved ud-
løbet af denne frist, og af disse sager igen langt største-
delen kun med revisionsklausul. Selv om der pressses på med
f.eks. revalidering og overvejelser i forskellige sociale grup-
per, der er skadelidte behjælpelige, bevirker dette, at det
incitament, der ligger i en hurtig afgørelse, forspildes.
Hvis det er muligt at træffe afgørelserne på et hurtigere
tidspunkt, ved skadelidte, hvor han står, og kan bedre dis-
ponere. Som illustration heraf kan citeres følgende fra et
referat af et møde den 1. april 1982 i automobilforsikrings-
selskabernes regresudvalg:
"Arbejdsskadeforsikringsloven. Regres i h.t. § 55.
Lærerstandens Brndforsikring forelagde en sag, hvor
en skadelidt havde fremsat differencekrav på invali-
ditetserstatning overfor den ansvarlige skadevolders
bilforsikring. Kravet var fremkommet på baggrund af,
at sikringsstyrelsen havde fastsat mén-graden til 25,
på hvilket grundlag arbejdsskadeforsikringen, over-
for hvem kravet var rejst, skulle betale ca. kr.
33.000. Der var på tidspunktet for sikringsstyrelsens
udtalelse ikke tilkendt erstatning for erhvervsevne-
tab, men på dette punkt skulle sagen tages op til re-
vision om 2 år. Der spurgtes, om bilens ansvarsfor-
sikring kunne henvise skadelidte til at afvente den
endelige afgørelse fra arbejdsskadeforsikringen.
Der var enighed om, at arbejdsskadeforsikringslovens
§ 55 fastslår, at den privatretlige erstatningspligt
nedsættes i det omfang, arbejdsskadeforsikringen yder
dækning, og at skadelidte derfor må afvente sagens
endelige afgørelse under arbejdsskadeforsikringen."
Den foretagne gennemgang må efterlade indtrykket af, at det