Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

78
vurdering af, om afgørelsen er tilfredsstillende, eller om
den skal ankes. Endvidere må dommerne forlade sig på, at par- *
terne selv tilvejebringer så mange oplysninger, som man.ellers
i sikringsstyrelsen har et embedsmandsapparat til at fremskaf-
fe. Da disse oplysninger heller ikke altid vil kunne standar-
diseres, idet det afhænger af det enkelte tilfælde, hvilke
oplysninger der er relevante, skal sagens parter selv fore-
tage vurderinger heraf, som også gerne skulle ligge på linie,
for at der kan opnås en praksis, der kan kommunikeres ud til
de parter, der søger forligsmæssig afgørelse uden at ulejlige
domstolene. Hertil kommer, at der meget ofte er tale om oplys-
ninger af så personlig og privat karakter, at en skadevolder
(eller hans selskab) ikke som sikringsstyrelsen uden videre
kan eller bør kunne rekvirere eller forlange fremlagt alle
foreliggende sociale og lægelige oplysninger med henblik på
en bedømmelse af, hvad der er relevant for sagens afgørelse.
På den anden side kan denne bedømmelse selvsagt ikke overlades
til skadelidte alene.
Der er væsentlige og gode grunde til, at domstolene i praksis
har bevæget sig fra individuel fastsættelse af erstatningsbe-
løb til gennemsnit, og næsten uanset hvilke lovregler det på-
lægges domstolene at rette sig efter, må det antages, at dom-
stolene efterhånden vil tendere imod gennemsnitsafgørelser,
jfr. i øvrigt norsk højesteretsdom af 31.1.1981 *) . Denne og
andre domme gør tilsyneladende rede for alle de hensyn, der
skal tages ved en individuel erstatningsberegning, men dog
synes dommerne at have fastsat det endelige beløb på basis
af et skøn over samtlige foreliggende omstændigheder uden en
præcis og grundig afvejning af prissættelse af hver enkelt,
men med en hensyntagen til, hvilket generelt niveau de har
fundet rimeligt. Det er i hvert fald ikke på basis af de i
dommen givne oplysninger muligt at "regne sig frem" til re-
sultatet. En fastsættelse af erstatningen for tab af erhvervs-
*) NRt 1981.138, udførligt kommenteret af Asbjørn Kjønstad
i "Lov og Rett, Norsk juridisk tidsskrift", nr. 1/1982.