Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

§ 3.
133
Skadelidte har krav på godtgørelse for svie og smerte, såfremt
personskaden har medført arbejdsudygtighed eller - hvis ska-
delidte er ude af erhverv - sygdom, der i henseende til virk-
ningerne for den daglige livsførelse kan sidestilles hermed.
S tk. 2. Godtgørelse fastsættes for den periode, hvor skade-
lidte har været arbejdsudygtig eller syg, i almindelighed til
100 kr. for hver dag, skadelidte er hospitaliseret eller senge-
liggende, og 50 kr. for hver dag, skadelidte er oppegående.
Hvis arbejdsudygtigheden er så langvarig, at den således be-
regnede godtgørelse overstiger 15.000 kr., kan det samlede
beløb nedsættes. Der ydes ikke godtgørelse for svie og smer-
te, efter at skadelidtes helbredstilstand er blevet statio-
nær .
Stk. 3. Har personskaden ikke medført arbejdsudygtighed el-
ler en dertil svarende sygdom, jfr. stk. 1, har skadelidte
kun krav på godtgørelse for svie og smerte, såfremt særlige
grunde taler derfor.
Stk. 4. Godtgørelsen kan forlanges betalt en gang om måne-
den for det da forløbne tidsrum og forrentes med 2 % over Na-
tionalbankens diskonto fra 14 dage efter begæringens fremsæt-
telse eller - hvis dette tidspunkt ligger senere - fra 14 dage
efter fremkomsten af fornøden lægeerklæring.
Skadelidte har krav på godtgørelse for varigt mén, hvis per-
sonskaden er varig og af medicinsk karakter.
Stk. 2. Mén-graden fastsættes efter forholdene på det tids-
punkt, da skadelidtes helbredstilstand blev stationær, på grund-
lag af den varige skades medicinske karakter og omfang og de
ulemper, skaden forvolder i skadelidtes personlige livsførel-
se. Der ydes ikke godtgørelse, hvis méngraden er under 5 %.
Stk. 3. Méngodtgørelsen fastsættes til et kapitalbeløb, der
ved en méngrad på 100 % udgør (200.000) kr. Ved lavere mén-gra-
der nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Retten kan i ganske
særlige tilfælde fastsætte mén-godtgørelsen til et højere be-
løb, dog højst (240.000) kr.