Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

173
Denne praksis har Den sociale Ankestyrelse imidlertid ikke
kunnet tilslutte sig. Ankestyrelsen har i en konkret sag ud-
talt, at der ikke i lovens § 27 er hjemmel til at tilkende
erstatning for tab af erhvervsevne,, alene fordi sikrede har
måttet opgive sit hidtidige arbejde og uden hensyn til hans
muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som
med rimelighed kan forlanges af ham.
I mange af de tilfælde, hvor skadelidte er gået i arbejde til
sædvanlig løn, gøres det gældende af skadelidte, at han dog
har væsentlige ulemper af skaden under udførelsen af arbej-
det. Dette forhold har man ikke ment at kunne lade påvirke
vurderingen af erhvervsevnetabet, men har ladet det indgå i
vurderingen af ménet.
3.2.1.2. Skadelidte har genoptaget arbejdet hos samme eller
anden arbejdsgiver til en løn, der ligger lidt un-
der den tidligere løn, eller har genoptaget andet
arbejde til samme løn som før arbejdsskaden eller
lidt mindre _løn_._
Da der efter loven ikke ydes erstatning for tab af erhvervs-
evne, hvis tabet ikke kan vurderes til mindst 15 %, behand-
les disse tilfælde principielt på samme måde som de tilfælde,
hvor lønnen før og efter skaden er den samme.
Sag nr. 1.
50-årig isoleringsarbejder. v
Skaden; December 1978 fald 4 m ned. Kortvarigt be-
vidstløs, brækkede 4 ribben i venstre side, pådrog
sig lungelæsion, brud i venstre albue og knusnings-
brud af venstre pegefinger.
Helbredstilstand ved afgørelsen d. 24. september 1980:
Konstante smerter i den skadede finger og smerter i
albuen ved forskellige arbejdsprocesser, gener under