Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

.171
taegtsforhold og erhvervsforhold i det hele taget, som de ville
have været, hvis skaden ikke var indtruffet, og sammenholde
dette med en vurdering af erhvervsmulighederne for pågældende
efter skadens indtræden.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at man ved fastsættelsen af
erhvervsevnen ser bort fra lovens regler om maksimal årsløn,
idet erhvervsevnen fastsættes på baggrund af faktiske indtæg-
ter.
For at kunne tage stilling til erhvervsevnetabet må sikrings-
styrelsen dels indhente oplysning om selve skaden og de be-
grænsninger i arbejdsmuligheder, den i sig selv indebærer,
dels fremskaffe så præcise oplysninger som muligt om skade-
lidtes arbejdsforhold før og efter skaden, herunder oplysnin-
ger om eventuel revalidering.
Såfremt det ikke oplyses, at skadelidte er gået i arbejde til
samme løn og inden for nogenlunde samme arbejdsområde som hid-
til, indhenter styrelsen navnlig følgende oplysninger:
1) oplysning hos arbejdsgiveren på skadestidspunktet om, hvil-
ken løn pågældende oppebar, og hvilken løn han ville oppe-
bære, såfremt han kunne være forblevet i arbejde.
2) oplysning hos den nuværende arbejdsgiver om den nuværende
løn og udsigterne til at bevare arbejdet.
3) skadelidtes selvangivelse nogle år forud for skaden til
belysning af, om skadelidte har haft skiftende .arbejds-
pladser til skiftende aflønninger.
4) skadelidtes selvangivelse efter skaden.
5) en udtalelse fra vedkommende sociale udvalg, specielt med
henblik på revalideringsmuligheder, navnlig hvis skade-
lidte ikke er i arbejde.
6) invalidepensionssagens akter, hvis skadelidte har søgt
invalidepension.