Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

168
skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved
sådan arbejde, som med rimelighed kan forlanges af
ham efter hans evner, uddannelse, alder og muligheder
for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Det fremgår heraf, at ethvert forhold - herunder mulighederne
for omskoling - der kan medvirke til nøjere
at vurdere skadelidtes resterende erhvervsevne,
skal tages i betragtning.
I de situationer, hvor en skadelidt er blevet omskolet,
vil de erhvervsindtægter, som skadelidte kan opnå
efter omskolingen, blive vurderet i forhold til
skadelidtes erhvervsindtægter, før skaden indtraf,
og til de erhvervsindtægter, som skadelidte kunne påregne
at have, hvis skaden ikke var sket."
2.1.2.3.5. Folketingstidende 1977-78, tillæg B I, sp.
4 29 f:
"Spørgsmål 34:
Hvorledes vurderes erhvervsevnetabet, hvis en erhvervssygdom
medfører et samlet stort antal sygedage pr.
år, mens der ind imellem er sygdomsfri, gode perioder
?
Svar;
Såfremt en erhvervssygdom medfører såvel sygedage som
sygdomsfri perioder inden for året, vil styrelsen
fastsætte en erhvervsevnetabsprocent, der på årsbasis
svarer til erhvervsevnetabet. Arbejder skadelidte eksempelvis
halvdelen af året, medens han er sygemeldt
resten af året, vil procenten blive sat omkring 50.
Forhindrer de mange sygedage derimod skadelidte i at
kunne varetage et arbejde, vil procenten blive sat
til 100."
2.2. Processuelle regler.
2.2.1. Bestemmelsernes ordlyd:
Arbejdsskadeforsikringslovens § 26 har følgende ordlyd:
"§ 26. Når der efter sygebehandling, optræning eller
anden revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes
fremtidige tilstand og erhvervsmuligheder,
afgør sikringsstyrelsen, om der tilkommer skadelidte
erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning
for varigt mén. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes
inden 1 år og senest inden 3 år efter arbejdsskadens
indtræden. For de i § 10 nævnte sygdomme regnes
fristen dog fra dagen før tilfældets anmeldelse.