Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

155
det vel virke urimeligt, at det alene er arvingerne, der får
fordel af en stor erstatning, men man vil næppe som nu kunne
overlade afgørelsen af disse spørgsmål til et frit skøn hos
domstolene. Der bør derfor nok fastsættes regler, der går ud
på, at retten til den fulde invaliditetserstatning er opstået
i princippet på skadetidspunktet, således at det allerede fra
dette tidspunkt kan gå i arv. Der kan ganske vist senere op-
stå nogle tekniske problemer med at fastslå størrelsen af inva-
liditeten, men dette er et bevisspørgsmål, som man formentlig
vil kunne leve med. (Det bør bemærkes, at man inden for livs-
forsikring regner med en karenstid på et år, inden der opnås
ret til udbetaling af en invalideforsikringssum.)
b. Overdragelse ved aftale. Det følger næsten af det oven-
for anførte, at skadelidte fra tilskadekomsten må kunne dispo-
nere over sit krav på erstatning. På den anden side er der
vel reale grunde, der taler for at beskytte skadelidte mod
ufordelagtige aftaler, der indgås, før erstatningskravets stør-
relse kendes. Selv om der regnes med hurtige a conto udbeta-
linger, vil skadelidte alligevel kunne have behov for midler,
og det foreslås derfor at indføre en regel om, at krav på er-
statning alene kan overdrages til sikkerhed, så længe stør-
relsen ikke er endelig fastsat ved dom eller bindende forlig.
c. For så vidt angår kreditorforfølgning er spørgsmålet løst
for nylig ved retsplejelovens § 513 på en måde, der forekommer
tilfredsstillende.
d. Med hensyn til særeje forekommer det, som om der kan være
rimelig grund til at beskytte skadelidte mod en bodeling, og
det foreslås derfor, at erstatningen enten gøres til en per-
sonlig rettighed, som kan holdes uden for skifte, så længe
kravet ikke er endelig fastslået, eller så længe udbetaling
ikke er sket, jfr. herved også deponering efter retsplejelo-
vens § 513, stk. 2. Særeje vil derimod være upraktisk i til-
fælde af skadelidtes død, fordi den efterlevende i så fald
ikke vil kunne sidde i uskiftet bo.
§ 13. Som nævnt foran, ville det være urimeligt ikke at op-