Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

øvrige udgiftsposters sammensætning, antallet af familiemed-
56
lemmer og familiemedlemmernes alder etc.
Målsætningen skulle være, at den efterlevende skulle kunne
opretholde den hidtidige levestandard. Dette ville betyde,
at man ikke uden videre kunne forlange, at efterlevende skul-
le "nøjes" med en mindre bolig - især ikke hvis der er hjem-
meboende børn. Boligudgiften og visse andre udgifter, f.eks.
til én bil, er i vidt omfang uafhængige af, om der er én per-
son mindre i familien. Man kunne derfor f.eks. ikke fastsæt-
te forbrugsandelen i forhold til antallet af familiemedlem-
mer. I en familie med tre hjemmeboende børn og en efterladt
ægtefælle ville afdødes forbrugsandel normalt ikke oversti-
ge 20%. Hvis der var tale om to udearbejdende ægtefæller uden
store faste udgifter med samme indtægter og uden børn, måt-
te forbrugsandelen formentlig ikke sjældent sættes til 50%
af den samlede indtægt.
Det skal fremhæves, at forbrugsandelen i givet fald måtte be-
stemmes helt konkret. De ovenfor nævnte procentsatser ville
således være rent eksemplificerende.
Når afdødes forbrugsandel var fastlagt, skulle der endvide-
re foretages fradrag i erstatningen til den efterlevende for
den del af forsørgelsen, som ikke tilkom denne men eventuel-
le børn.
6.2.4.1.3. En individuelt fastsat forbrugsandel måtte efter
flertallets opfattelse suppleres med en tabsbegrænsningspligt
for den efterlevende. Flertalllet har nærmere overvejet, hvil-
ket indhold en sådan pligt i givet fald skulle have.
Den efterlevende kunne ikke blot "blive siddende med hænder-
ne i skødet" og forvente at kunne opretholde sin hidtidige
levestandard. En regel herom kunne udtrykkes på den måde, at
der skulle fradrages værdien af indtægt ved sådant merarbej-
de, som med rimelighed kunne forlanges af den efterlevende
efter dennes evner, uddannelse, alder og mulighed for erhvervs-
mæssig optræning.