Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

151
Ise. Det var i sådanne tilfælde praksis, at de fastsatte ydel-
ser fra ulykkesforsikringen suspenderedes, indtil de suspen-
derede ydelser sammenlagt svarede til den udbetalte kontant-
erstatning, hvorefter udbetalingen af de løbende ydelser blev
påbegyndt.
En sådan praksis er nu udelukket efter § 55, stk. 2, i ASF.
Det er imidlertidig uholdbart, at skadelidte, hvor der i hen-
hold til almindelig erstatningsret er opstået et krav mod en
skadevolder, skal være afskåret fra en kapitalerstatning, og
navnlig fra at få en hurtig regulering af erstatningskravet,
blot fordi han samtidig er sikret i henhold til ASF. Han bør »
derfor have krav på udbetaling af kapitalerstatningen, uanset
hvad der senere måtte passere efter ASF. Dette må også gælde,
selv om sikringsstyrelsen senere måtte nå til det resultat,
at der ikke skal betales erstatning for erhvervsevnetab eller
kun en så lille ydelse, at den kapitaliseret bliver mindre
end den erstatning, der allerede er udbetalt i henhold til
arbejdsskitsen. På den anden side må man sikre sig, at skade-
lidte ikke får dobbeltkompensation, og der bør ske en regu-
lering af forholdet mellem skadevolder og ASF- selskab.
Fastholder man princippet i ASF § 55 - hvad der ikke ses no-
gen grund til ikke at gøre - vil reguleringen kunne "gå beg-
ge veje". Foreligger der ikke grov uagtsomhed hos skadevol-
deren, bør denne kunne få refunderet den udbetalte kapital-
erstatning hos ASF-selskabet, i det omfang ASF's erhvervsev-
netabserstatning strækker til, med en tilsvarende suspension
af de løbende ydelser over for skadelidte, indtil kapitaler-
statningen er "ekvivaleret". Er der derimod udvist grov uagt-
somhed, kan skadevolderen ikke gøre regres mod ASF-selskabet,
der imidlertid ligeledes bør kunne nedsætte eller indstille
ydelserne.
Stk. 8 er formuleret i overensstemmelse hermed, ligesom der
foreslås en ændring af arbejdsskadeforsikringslovens §' 55,
jfr. arbejdsskitsen, jfr. også forslaget til § 10, stk. 2 og
3.