Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

72
Det viser sig imidlertid, at der er afgjort forholdsvis få
sager af en komplikationsgrad, der kunne give anledning til
en sådan undersøgelse. Mange sager fra 1978 og 1979 henstår
endnu med revisionssklausul, og det må antages, at det netop
er de sager, man har brug for ved undersøgelsen, fordi de er
komplicerede.
Nogle sager af den slags, der kan give anledning til tvivl
med hensyn til den "retfærdige" udmåling af en erstatning for
varige følger, er imidlertid afgjort, og en gennemgang af be-
handlingen af disse sager vil kunne danne udgangspunkt for
en foreløbig vurdering. Mindretallet har foretaget en gennem-
gang af de sager, som sikringsstyrelsen har udvalgt til belys-
ning af systemets virkemåde. Af disse sager finder mindretal-
let 11 sager med mén-grader fra 8 til 60% og erhvervsevnetabs-
procenter fra 15 til 65 særligt illustrerende, hvorfor de kom-
menteres i det følgende. De angivne numre refererer til til-
svarende sagsnumre i flertallets redegørelse om fastsættelse
af tab af erhvervsevne (Bilag 1, afsnit 3, Sikringsstyrelsens
praksis).
De tre sager, hvor erhvervsevnetabet er skønnet til 50% eller
derover, er alle afgjort med revisionsforbehold.
I disse tre sager er skadelidte slået 100% ud af erhverv, men
i de to tilfælde, hvor det drejer sig om unge mænd i begyndel-
sen af 20'erne med mén-procenter på henholdsvis 55 (sag nr.
18) og 60 (sag nr. 19) på grund af amputation af henholdsvis
venstre og højre underarm og erhvervsevnetabsprocenter på 65
og 50, er anden uddannelse påbegyndt. I den tredie sag (nr.
14) er mén-procenten for en 56-årig omsorgsleder fastsat til
25%, medens erhvervsevnetabsprocenten er fastsat til 50%. Efter
en nøje gennemgang af de tre sager synes der ikke at være egent-
lige objektive kendsgerninger, der på basis af arbejdsskade-
forsikringslovens regler indicerer de fastsatte erhvervsevne-
tabsprocenter, og det umiddelbare indtryk er, at man simpelt-
hen ud fra et skøn har ønsket at sikre de pågældende en ind-