Udmåling af erstatning ved personskade og tab af forsørger - Krim

122
Der er ligeledes ligestilling mellem personer, der har indgå-
et ægteskab og personer, der lever i et faktisk samlivsfor-
hold.
Det er overladt til retspraksis at afgøre, hvornår der er tale
om en "samlever". Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30,
stk. 3, jfr. § 31, stk. 1, kan en efterladt opnå erstatning
for tab af forsørger, hvis den efterladte samlevede med skade-
lidte i et ægteskabslignende forhold, dog kun såfremt samlivet
på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste
5 år. Begrundelsen for fristen er ifølge forarbejderne til
loven, at et tidskriterium anses for at være det mest anven-
delige ved vurderingen af, hvorvidt et samliv har ægteskabs-
lignende karakter.
Der stilles efter denne lov ikke krav om, at samlivet skal
have varet i en vis bestemt periode. Afgørende er alene, om
der på tidspunktet for skaden bestod et samliv af en art, der
gør det rimeligt at sidestille den efterladte med en ægtefæl-
le.
Det er en betingelse for at opnå erstatning, at afdøde var
forsørger. Afgørende for, om dette er tilfældet, er i almin-
delighed, om der på skadestidspunktet forelå en forsørgelses-
situation - enten i faktisk eller retlig henseende. Afdøde
skal således anses for forsørger, uanset om vedkommende rent
faktisk opfyldte en legal forsørgelsespligt. Dette medfører,
at en efterladt ægtefælle har krav på forsørgertabserstatning,
uanset om samlivet mellem ægtefællerne var ophævet. Omvendt
er afdøde også forsørger, hvis vedkommende rent faktisk for-
sørgede den efterladte, uanset om der var pligt hertil.
Omfanget af forsørgelsen er uden betydning. Dette hænger sam-
men med, at bestemmelsen anvender en gennemsnitsregel, jfr.
straks nedenfor, hvorefter forsørgelsens omfang udgør 30% af
afdødes arbejdsindtægt som opgjort efter § 5, stk. 1. Dette
kan udtrykkes på den måde, at der i denne bestemmelse ikke
skal foretages gradueringer af forsørgerne. Enten er man for-
sørger eller også er man ikke forsørger. Der stilles ikke u-