E C M - ESO

Fra min søsters konfirmation: Min mor (yderst t.v.) med sine forældre, sine tre søstre
og ”os børn”. ”Vor generation” udg jorde i alt seks drenge og fem piger (hvoraf en døde
som lille). Jeg var den yngste, hvilket passede mig glimrende. Hvorfor ”svigersønnerne”
– min far og mine onkler – såvel som tre børn mangler på billedet, ved jeg ikke.
mål, alle besjælet med lyst og energi til at kæmpe for et samfund, som var
friere, mere retfærdigt og mere tolerant og muliggjort gennem den gryende
velfærd, som fulgte 30’ernes krise og 40’ernes besættelsestid og økonomiske
afsagn. Alle var de socialister.
Min egen familie kom vel så tæt som muligt på, hvad man forstår ved en
klassisk socialdemokratisk familie. Den var gennemsyret af klassebevidsthed
med dertil hørende værdighed, som byggede på en ægte stolthed over
”håndens arbejde” og de sociale fremskridt, som socialdemokraterne i
fællesskab havde tilkæmpet sig: Sygekasse, arbejdsløshedsunderstøttelse,
sunde socialboliger osv. De forstod, at fremtiden havde meget at byde på,
ikke mindst bedre skolegang; men de forstod næppe, at de værdier, som de
holdt højt og som havde båret dem igennem mangen en hård arbejdskamp,
ville blive undergravet af selv samme fremskridt. Det er svært at abstrahere
fra sin egen situation. Den anden gruppe, som udgjorde vort sociale netværk,
var min mors pædagogvenner. De var mere parate til at se verden
3