E C M - ESO

derligt. Hvis jeg selv fandt interesse for et tema eller en opgave, så det anderledes
ud – så kunne jeg arbejde dag og nat. Den årlige idrætsdag er et
godt eksempel. Alle, selv min tålmodige lærer Poul Henry Svarrer, indså, at
det var håbløst at sætte mig på Rørkjærs hold. Men jeg var meget optaget
af fotografi, så jeg fik opgaven at tage billeder til Kometen (som altså stadig
bestod), hvilket betød, at jeg fór af sted med stor og tung kameraudrustning
fra plads til plads for at dække alle konkurrencerne. Der var nok ikke
mange, som havde bevæget sig mere end mig, da dagen var omme – men
skolen og jeg blev forskånet for et forsmædeligt nederlag i en sportskonkurrence,
som min medfødte modvilje – og mit manglende talent – ellers
ville have garanteret. Således var der også plads for mig.
Arne Gundestrup og jeg var klassekammarater. Jeg var lidt af en énspænder i klassen,
så vor kontakt var ikke intensiv. Alligevel havde vi sympati for hinanden, tror
jeg. Efter skolen blev Arne reklametegner og fik et liv som grafiker i reklamebranchen.
Dér kom vi lejlighedsvist til at arbejde sammen. Vi mødtes igen flere år senere
og er i dag nære venner.
19