You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
om det spændingsfyldte forhold mellem menneskerettighederne og folkeretten<br />
– og faren i at satse ensidigt på menneskerettighederne som moralsk<br />
imperativ for politiske handlinger på internationalt plan. Kronikken blev<br />
aldrig trykt. Redaktøren gav den pæne ord med på vejen, talte om ”nye<br />
aspekter”, men den passede nok ikke ind i den danske diskurs i 2003.<br />
Den danske absolutisme, ikke en tøddel mindre stejl end USAs, nåede et<br />
nyt højdepunkt med Muhammedtegningerne. Som Per Bech Thomsen<br />
påviser i sin bog Muhammedkrisen 41 , var tegningerne blot den ydre årsag<br />
til de danske muslimers reaktion mod Jyllandsposten – og den verdensomspændende<br />
opmærksomhed omkring vort land. Alligevel blev reaktionen<br />
mod offentliggørelsen afvist som et angreb på ytringsfriheden, hvilket effektivt<br />
– og bekvemt – fjernede fokus fra det egentlige problem: Det danske<br />
samfunds utilstrækkelige evne til at integrere fremmede. ”Man har en<br />
ret til fri ytring, men ingen pligt til at fornærme andre,” sagde en eftertænksom<br />
britisk udenrigsminister, Jack Straw, til BBC. Piet Heins gruk ”Coexistence<br />
or No existence” 42 var på manges læber, uden at det dog syntes at<br />
gøre meget indtryk på landets magthavere, som åbenbart så sig i en episk<br />
kamp for ”vore” værdier. Understøttet af et kobbel glammende Pianister.<br />
Jeg kan ikke fortie, at det i disse tider beroliger mig, at Danmark i virkeligheden<br />
er et lille, ubetydeligt land, som de fleste mennesker i verden end<br />
ikke aner, hvor ligger. Men som Muhammedkrisen viste os, så lever vi ikke<br />
på en isoleret ø midt i et uendeligt ocean. Og det er blevet sværere at være<br />
dansk i udlandet i dag. Jeg husker, hvordan jeg i 1968 undgik at få bank<br />
på et værtshus i Dar es Salaam en nytårsaften, fordi en gruppe slagsbrødre<br />
opdagede, at jeg var dansk – og ikke amerikansk. Jeg husker også, hvorledes<br />
– i 1973 – grænsevagten ved den syriske grænse gav mig visum til landet<br />
uden ventetid og uden afgift, fordi jeg var dansk – samtidig med, at han<br />
afviste tyske og amerikanske medrejsende. Og hvorledes jeg i flere årtier<br />
har rejst rundt i denne verden på kryds og tværs i tryghed. For jeg kom jo<br />
fra et godt land. Tingene skulle ændre sig, som vi så.<br />
Det første tegn på forandring var den ulykkelige Maastricht afstemning<br />
med sit alt for nemme pubertære ”nej”. Den selvretfærdige kolonihave-<br />
229
Change language