16.07.2013 Views

E C M - ESO

E C M - ESO

E C M - ESO

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

måde. Før solnedgang gik astronomerne op til deres respektive teleskoper

og gjorde klar til nattens arbejde. Men når Solen nærmede sig den lange

stillehavshorisont, sænkede der sig en særlig stemning over bjerget: En

blanding af fuldstændig ro og harmoni mens bjerget lå badet i et eventyrligt

farvespil med farver så klare og intense, at man ikke kan forestille sig

det i Europa. Mod vest en prægtig solnedgang, mod øst aftegnede sig en blå

jordskygge mod det lilla genskær fra den forsvindende solskive. Fornemmelsen

af at være i en anden verden var fuldkommen og overvældende.

Men Chile var også Pinochets diktaturstat 7 , og der herskede en knugende

stemning under den rolige overflade i hovedstaden, Santiago. ESO er gæst

i Chile, og det er ikke tilladt for ESOs internationale medarbejdere og gæsteastronomer

at engagere sig i landets indre anliggender. Alligevel var situationen

heller ikke uproblematisk for os, for juntastyret gjorde alt, hvad

de kunne for at tækkes os og vise, ”at de var gode nok”. For de higede efter

international anerkendelse. Omvendt levede vi med en potentielt vanskelig

situation også i Europa, for det hørte ikke til god tone, politisk set, for demokratiske

europæiske lande at opretholde nære forbindelser med Chile.

Men ESO havde lagt ”alle sine æg” i den chilenske ørken. Europas ambitioner

på dette forskningsområde var afhængige af adgangen til teleskoperne

i Chile. Der var tungtvejende forskningsstrategiske, men også filosofiske

grunde til at holde fast og håbe på, at Chile ville finde tilbage til en demokratisk

udvikling, hvilket heldigvis også skete, selv om der kom til at gå

mange år. Vi reagerede ved at lægge så megen afstand til det chilenske styre

som muligt (også fysisk ved at flytte administrationen fra Santiago ud til

observatoriet i ørkenen) og holde lav profil i Europa. Vi talte om observatoriet

i Atacamaørkenen, ikke i Chile.

På vejen hjem fra Chile gjorde jeg ophold i Perú. Guerillabevægelsen Sendero

Luminoso (”Den Lysende Sti”) var allerede aktiv på det tidspunkt, så

man kunne ikke længere rejse sikkert over land. Jeg tilbragte et par dage i

Lima, som var hovedstad i det spanske kolonirige, og fortsatte så til Cusco,

den gamle Inkaby. Det var en spændende oplevelse, men illustrerede også

tydeligt de voldsomme politiske spændinger og den dybe fattigdom, som

plagede landet, og som leverede benzin til det sociale bål.

65

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!