E C M - ESO

på ESO. ”Har du ikke lyst til at blive vor EU repræsentant?” spurgte hun
uden yderligere omsvøb. Der vat et jobskifte på vej.
Jeg ved, at hendes forslag havde vakt overraskelse i ESOs daværende ledelsesgruppe,
for jeg blev naturligvis set ”i en anden bås”. Alligevel indebar
idéen nogen fornuft. Siden 1992 havde jeg haft nære kontakter til Europakommissionen.
Ligeledes havde nogle af de personer, jeg arbejdede
sammen med i starten, bevæget sig ”opad” i hierarkiet, hvad enten de var
embedsmænd eller politikere, således at jeg kunne udnytte et vist etableret
netværk.
Jeg udbad mig betænkningstid. Ugen efter accepterede jeg. ”Det er fint,
kunne du ikke skrive et oplæg om, hvordan vor strategi skal være!” var Catherines
ligefremme, business-like svar.
Jeg gik i gang samme eftermiddag. Efter en tid stoppede jeg for at gennemlæse
den første del af dokumentet, jeg havde skrevet. Pludselig blev
jeg klar over, at jeg havde skrevet en tekst nøjagtigt sådan, som jeg troede,
hun gerne ville have den. Jeg stoppede. Jeg kunne ikke være en nyttig medarbejder
ved at sige til min chef, hvad han eller hun ønskede at høre, tænkte
jeg. Jeg trykkede på slettetasten og startede forfra. Da teksten var færdig,
bragte jeg den op til hende. Hun læste den. ”Glimrende,” sagde hun, ”har
du noget imod, at jeg sætter mit navn derunder?” Denne første erfaring i
samarbejdet holdt igennem de følgende syv år. Vi var bestemt ikke altid
enige, men vi respekterede hinanden og lyttede til hinandens argumenter,
før den officielle linie blev fastlagt – af hende, selvfølgelig.
For at lette mit arbejde en smule fik vi arrangeret det sådan, at jeg fik et
kontor stillet til rådighed i ESAs repræsentation i Bruxelles – i Avenue de
Cortenbergh, et stenkast fra Ministerrådet og Kommissionens sæde. I de
kommende år fik jeg min ugentlige gang i Bruxelles.
Samtidig blev jeg inddraget i arbejdet i EIROforums koordinationsudvalg,
først som ”rådgiver”, siden hen som regulær ESO repræsentant. I EIROforum
blev jeg også den første formand for en EU arbejdsgruppe, hvis opgave
191