E C M - ESO

sig ned i en futuristisk bygning i den lille by Garching, 14 km nord for
München. Garching var allerede hjemsted for en række andre forskningsinstitutter
og er siden blevet til et af verdens førende centre for fysik og
astrofysik. Her herskede tydeligvis de rette betingelser for en organisation
som ESO, der stadig var beskeden af størrelse, men – som det skulle vise
sig – besad et betydeligt vækstpotentiale.
Jeg startede i mit nye job d. 1. september 1980 og kom til et tomt hus. De
fleste medarbejdere var stadig i gang med at pakke flyttekasser i Genève.
Alligevel var det tydeligt, at her herskede en helt anden ånd, end jeg nogensinde
havde oplevet. En meget speciel verden. Jeg kneb mig rent faktisk i
armen for at sikre mig, at dette ikke var en drøm, for denne arbejdsplads og
denne organisation var tydeligvis exceptionel. Jeg blev vel modtaget af min
nye chef, Richard West, som var dansk og i øvrigt en erfaren ESO medarbejder.
Han morede sig over mit synlige ubehag ved ikke at have noget at
lave (en meget uvant situation for mig), men forsikrede mig, ”at det snart
ville ændre sig”. Han fik ret.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg havde ingen anelse
om astronomi, men huset besad et overordentligt veludstyret bibliotek. Så
jeg marcherede op på tredje sal, hvor biblioteket befandt sig, og begyndte
ved reolen med bogstavet ”A”. Som man kunne forvente, dækkede det også
emnet Astronomi, og så var det jo bare at gå i gang. Når jeg havde spørgsmål,
skortede det ikke på folk, som både kunne og ville forklare mig, hvad
det drejede sig om. Men let var det alligevel ikke. Jeg prøvede kræfter med
research papers, rigtige forskningsartikler, men opgav, da jeg end ikke forstod
titlen. Stor var sejren derfor, da jeg en dag i det mindste var så langt, at
jeg både kunne læse og forstå overskriften! Det var en kamp, men det var
vigtigt for mig hurtigt at få en forståelse for emnet, for jeg ville komme til
at arbejde med forskningsopgaver, og bare at gøre ”som de andre sagde” har
aldrig tiltalt mig.
Jeg havde fundet en lejlighed i Olympiadorf, Münchens olympiske landsby.
I vor lejlighed havde nogle af de tunesiske sportsfolk haft til huse under
Olympiaden i 1972. Skråt overfor i samme gade viste en mindetavle, at her
56