E C M - ESO

Kometer bringer ikke ulykke. Men i Halley’s kølvand fulgte alligevel hændelser,
som falder i den kategori, uden at der var nogen sammenhæng, selvfølgelig.
En god ven, Peter Stättmayer fra Münchens Folkeobservatorium,
organiserede ”kometflyvninger”. Da Halley igen blev synlig på nordhimlen
kunne mennesker, som havde lyst til at se kometen, komme med et chartret
Boeing 727 fly og derved få frit udsyn trods det elendige april vejr. Da han
havde to pladser tilovers, inviterede han Jakob og mig med på den sidste
flyvning, som fandt sted d. 30. april. Over München lå et tæt skydække,
som vi selvfølgelig gennembrød på vej op mod den stjerneklare himmel.
Da vi landede, regnede det tæt. Der var trængsel ved busserne, så i stedet
for at vente blev vi enige om at løbe hen til bilen, som var parkeret på en afsidesliggende
parkeringsplads bag lufthavnen og vi blev temmelig våde. Vi
vidste det ikke, men det var den aften, Chernobylregnen nåede München.
Den 26. april var reaktor nr. 4 ved atomkraftværket i Chernobyl i Ukraine
sprunget i luften. I dagene derefter udgik der fra reaktoren en stærk
radioaktiv stråling, som kunne måles over hele det vestlige Europa. Ved
eksplosionen var enorme mængder af radionukleider, mest som Jod 131
og Cæsium 137, blevet slynget højt op i atmosfæren og bredte sig nu med
østenvinden. Den kraftige regn, som fire dage senere faldt over Sydtyskland
og Norditalien, vaskede masser af disse partikler ud af luften og aflejrede
dem på jorden. De to områder blev de mest kontaminerede i Vesteuropa.
78
Jakob i Münchens
lufthavn umiddelbart
før kometflyvningen.