Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Som den romerske historiker Livius skrev for 2.000 år siden: ”Nødvendige<br />
krige er retfærdige krige, og når det eneste håb der er tilbage er våben, bliver<br />
også de hellige.” Har vi virkelig intet lært siden da? ”Den, der har besøgt Hiroshima,<br />
bærer freden i sit hjerte og ud i verden,” skrev den tyske Forbundspræsident<br />
i museets gæstebog. Han må have g jort sig mange tanker om skyld , straf<br />
og udsoning. Samtidig må han have vidst, at den amerikanske Pearl Harbor/<br />
Hiroshima sammenkædning er et historisk falsum. For USA udviklede faktisk<br />
atombomben med henblik på at bruge den mod Tyskland. Det gør selvfølgelig<br />
ikke hans ord mindre relevante, og man tager dem med på vejen, når man<br />
forlader Fredsparken. Måske vi trods alt har taget en smule ved lære.<br />
Og måske alligevel ikke. Nogle år senere kørte jeg igennem New Mexicos<br />
ørken, dér hvor atombomben blev udviklet og testet. Det var i begyndelsen<br />
af Irak krigen, og patriotismen var på sit højeste i det amerikanske vesten<br />
med bannere som ”America is proud of its heroes”. Men det kunne man<br />
selvfølgelig ikke se i 1997. Og på <strong>ESO</strong> havde vi naturligvis andre ting at<br />
beskæftige os med: Færdiggørelsen af VLT projektet.<br />
Jeg havde fulgt VLT projektet tæt siden dets begyndelse. Jeg havde set dele<br />
af denne imponerende ”maskine” opstå på tegnebrætter og i fabrikshaller<br />
i Tyskland, Italien, Holland, Frankrig, Danmark og andre steder i Europa,<br />
samtidig med at Paranal var forvandlet fra et smukt, men øde bjerg langt<br />
ude i ørkenen til en hektisk byggesplads med mange hundrede bygningsarbejdere.<br />
Den mest imponerende del af projektet var imidlertid fremstillingen af<br />
de fire store teleskopspejle – og transporten til Paranal. Hvert spejl havde<br />
en diameter på 8,2 m, en vægt af 23 tons og en pris på 100 mio. kroner.<br />
Spejlets størrelse gjorde, at lufttransport var udelukket. Men samtidig var<br />
det vanskeligt at transportere over landjorden, for på trods af sin store diameter<br />
var det tyndt, bare 175 mm, hvilket naturligvis gjorde det ekstremt<br />
skrøbeligt. Fire år havde det taget at fremstille det første spejl, fra støbning<br />
til finpolering af glasskiven med en nøjagtighed af 0,00005 mm. Det svarede<br />
til en afvigelse fra idealformen på bare én millimeter, hvis man forestiller<br />
sig, at skiven havde været så stor som hele Paris-området. Så det var en<br />
145