E C M - ESO

1968 var også året, hvor den tjekkoslovakiske leder Alexander Dubček prøvede at
indføre “socialisme med et menneskeligt ansigt” bag Warszawapagtens pigtråd. De
sovjettiske magthavere reagerede med en militær invasion i august 1968. I foråret
1969 var jeg i Prag sammen med en gruppe skolekammerater. Umiddelbart før
vor ankomst havde tjekkerne slået Sovjetunionen ved verdensmesterskaberne i
ishockey. Det udartede sig til en national tjekkisk demonstration af trods overfor de
uindbudte sovjetiske ”brødre”. Den Røde Hær svarede igen ved at lægge en jernring
omkring Prag og blokere al trafik ind og ud af byen. Vi var spærret inde. I nogle få
dage fornemmede vi på egen krop, hvorledes det var at leve bogstaveligt talt under
russiske kanonmundinger. Jeg tog dette billede dagen før, blokaden blev effektiv.
Kort efter var gaderne som blæst for liv.
Idéen om, at bestemte historiske epoker begynder på ét bestemt tidspunkt,
er svær at forene med den åbenlyse erfaring, at historien udvikler sig hele
tiden. Ungdomsoprøret fulgte tidligere bevægelser, som Kampagnen mod
Atomvåben, der organiserede Påskemarcher i de tidlige tressere. På den anden
side blev det efterfulgt af stærke grupperinger, der samlede sig om konkrete
mål eller interesser – nedrustning, økologi, kønsdiskrimination, særlig
seksuel orientering, alternative livsformer osv. Intet af dét havde nogen
plads i den bonnérte, forløjede kultur, som dominerede halvtredserne.
Nogle ville bare høre fed musik. Musik var bærer og livsblod i ”bevægelsen”
– verden over. I 1969 samledes 500.000 unge på en mark i Woodstock i
35