You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Få dage før jeg var taget afsted, opsøgte vor nabo mig i haven. Han havde et<br />
dybt bekymret udtryk i ansigtet. ”Jeg hører, at I skal flytte til Tyskland,” begyndte<br />
han forsigtigt. ”Tror du, det er godt for drengen..?” Men nu var det<br />
alvor, det skulle vise sig om vi kunne finde os til rette i de nye omgivelser.<br />
Asta og Jakob fik et brag af en modtagelse. Bogstaveligt talt. Da vi den<br />
første aften sad sammen i vor nye lejlighed, hørte vi et dumpt brag. Kort<br />
efter bredte lyden sig fra ambulancer. Den aften havde en højre-ekstremist<br />
sprængt en bombe ved indgangen til Münchens verdensberømte folkefest,<br />
Oktoberfest. Bomben dræbte 13 og kvæstede over 200, heraf 68 alvorligt.<br />
Næste formiddag, lørdag, tog vi ind til Marienplatz i Münchens centrum.<br />
Der var sort af mennesker dels på lørdagsindkøb, dels på vej mod Olympia<br />
stadion, hvor FC Bayern spillede kamp. Men tanken om, hvad der ville ske,<br />
hvis der var endnu en vanvittig person løs med en bombe på den tætpakkede<br />
U-banestation, kunne ingen af os lukke helt ude.<br />
Vi blev boende i München et år. Vi vidste, at det var vigtigt for Jakob at<br />
lære tysk, så han skulle hurtigst muligt i børnehave. Desværre var Olympiadorfs<br />
bønehave fuld, men det lykkedes at få ham ind i en eftermiddagsgruppe<br />
i en børnehave i Garching. Det betød, at Asta tog ud til Garching<br />
med ham over middag (en tur på en time hver vej), og at jeg hentede ham<br />
om eftermiddagen, når jeg kørte fra arbejde. Da de ”lokale” børn i Olympiadorf<br />
imidlertid gik i børnehave om formiddagen, når Jakob var hjemme,<br />
og han omvendt var i børnehave, når de var hjemme, blev det ikke til meget<br />
kontakt med de andre beboere. Derimod fik vi hurtigt kontakt i Garching,<br />
hvor jeg jo også arbejdede. Det forekom os derfor fornuftigt at flytte derud.<br />
Et af de første mennesker, vi mødte i Garching, var Anne-Marie Ochs, hvis<br />
søn gik i samme børnehave som Jakob. Andi og Jakob var jævnaldrende,<br />
og de blev gode venner. Anne-Marie Ochs var og er et utroligt aktivt og<br />
hjerteligt menneske. Hun var her og der og alle vegne for at hjælpe andre,<br />
hvad enten det drejede sig om praktiske ting eller som kontaktskaber. Hun<br />
gjorde også meget for os, og jeg tror ikke, vi var blevet længe, hvis ikke<br />
vi havde mødt mennesker som hende. Der var flere, for Garching var (og<br />
er) ikke bare en tilflytterby, men var også en magnet, især for udenlandske<br />
58
Change language