Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Gerwin Andersen til trods tænker jeg tilbage på Det Kongelige Vajsenhus<br />
med alt andet end varme tanker. Da jeg senere i mit liv for første gang<br />
læste Schjerfigs ”Det Forsømte Forår”, troede jeg oprigtigt, at skolen, han<br />
beskrev, var min gamle skole. Men det hører med til billedet, at der bestemt<br />
var tale om en skole med ”en mission”. Målet var helt klart at sætte os stakkels<br />
børn, som havde mistet forældre, i stand til at klare os i samfundet og i<br />
livet. Ærefrygt for Gud og Konge og kærlighed til fædrelandet hørte ligeså<br />
meget til som kendskab til at stoppe strømper eller selskabelige færdigheder<br />
som dans. Jeg nævner dette, fordi jeg fejlede eklatant på alle disse områder.<br />
Men generelt betød det, man i dag betegner som ”faglighed”, meget,<br />
og sandheden er, at vi var 1-1 1/2 år forud i samtlige fag i forhold til min senere<br />
skole. Om det virkeligt var et gode, ved jeg faktisk ikke, men det høje<br />
faglige ambitionsniveau afspejlede sig også i atmosfæren på skolen. Man<br />
forventede, at vi skulle ”blive til noget” i samfundet; så sokkestopningen<br />
blandedes med en vis elitær fornemmelse blandt os alle. Den hårde disciplin<br />
stod i skærende kontrast til min tidlige opdragelse, som – takket være<br />
min mor – jo fulgte moderne pædagogiske idéer, men fornemmelsen af at<br />
”være anderledes” – dvs. at stå udenfor ”normalgruppen” – kunne kun forstærkes<br />
på Det Kongelige Vajsenhus. Selvfølgelig også fordi skolen modtog<br />
elever fra hele byen, hvorved omvendt disse ikke gik i skole med de andre<br />
børn i deres respektive kvarterer. Vajsenhusets forening for gamle elever<br />
hedder ”Det Gode Minde”. Det er glædeligt, at der er elever, der tænker<br />
sådan om den gamle skole. Men jeg gør det ikke.<br />
Da min far døde, ændrede vort liv sig fundamentalt. Min mor begravede sin<br />
sorg i arbejde som leder af en stor børnehave. Hendes gamle engagement i<br />
fagforeningsarbejdet fik en ny drejning i pædagogernes fagforening 1 , som<br />
hun få år senere blev formand for. Værst gik det dog ud over min teenagesøster,<br />
Birthe, som led umådeligt, ikke bare under tabet af vor far, men også<br />
under vor mors manglende evne – måske muligheder – til at håndtere den<br />
vanskelige situation. Hun flyttede tidligt hjemmefra og gik i gang med sin<br />
egen pædagoguddannelse. Under disse omstændigheder var jeg nødt til at<br />
blive voksen.<br />
8
Change language