E C M - ESO

Inspiration…
lister og tænkte på, hvad der mon var blevet af dem. Og vi fik snakket om,
hvorfor alle disse mennesker havde vendt Europa ryggen. Og hvilke håb
og forventninger, de mon havde, da de gik over landgangsbroen på Ellis
Island. Udstillingen berører også, hvad indvandringen betød for det amerikanske
samfund, og det bliver klart, hvilken enorm kraft og styrke, den
stadige strøm af mennesker har givet Amerika. Og skulle man føle trang til
at opleve det i virkeligheden, kan man jo tage turen gennem Chinatown,
Little Italy og de andre etniske kvarterer på Manhattan. Selvfølgelig var vi
oppe i Empire State Building, men fravalgte en tur i World Trade Center.
Jeg tror, fornemmelsen var, at det kunne vi sikkert gøre en anden gang.
Efter hektiske dage i New York (Originallyd Christoph: ”Her er ikke meget
grønt”) tog vi toget sydpå til Washington, DC. Washington er en dejlig by
– med meget grønt. Og det er en by, hvor man kan gå meget. I Washington
er USA’s officielle historie på permanent udstilling, Lincoln Memorial,
Korea Memorial, den sorte VietNam mur med de 55.000 navne på faldne
GI’s. Og Arlington kirkegården, som blev indrettet for borgerkrigens ofre
– på sydstatsgeneral Lee’s smukke gård i Virginia, lige på den anden side af
Potomac flodens bredder. Der er kommet flere ofre til siden da. For det har
sin pris at ville styre verden.
163