Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

materiale. Denne sidste del af det metodologiske afsnit er forholdsvis udviklet, da jeg mener, at
gennemsigtighed i min forskningsproces og tydelighed om valg og fravalg er med til at øge
validiteten af projektet.
Herpå følger analysen, som er inddelt i seks dele, hvor jeg kommer ind på, hvordan forskellige
aspekter såsom alder, den kollektive boligform og heteronormative forestillinger om skabelse
af hjem og familie kom til udtryk i mit materiale.
Et kort sammenfattende ord opsummerer til slut mine hovedpointer i analysen, og giver forslag
til videre forskning indenfor feltet.
Et feministisk speciale
Mit speciale bærer præg af min baggrund som bachelor i etnologi, hvilket især har hjulpet mig
under indsamlingen af materiale til undersøgelsen. Først og fremmest har jeg dog skrevet et
speciale i genus. Udgangspunktet for undersøgelsen har været feministisk videnskabsteori og
metode, og i min analyse er det også hovedsageligt feministisk teori, jeg gør brug af. Jeg har
valgt ikke at præsentere forskere og teoretikere med titel, eftersom genusforskningsfeltet er
interdisciplinært, og derfor kan det være mere misvisende end tydeliggørende at forsøge at
sætte mærkater på, hvilken disciplin folk skriver indenfor.
Genus er den svenske term, som jeg vælger at bruge om mit fag i denne tekst, der på dansk ofte
oversættes til kønsstudier eller kønsforskning. Genus har som fag fået stor gennemslagskraft i
Sverige, både som eget forskningsfelt, men også gennem sin påvirkning af andre fag, og jeg
mener derfor, at termen har fået en betydning i sig selv, som den danske term kønsstudier ikke
dækker.
I lighed med Nina Lykke ser jeg genusforskning som et tværvidenskabeligt fag, der trækker på
kundskab og metoder fra mange forskellige områder, men som traditionelt har haft køn som
forskningsområde. Lykke betoner genusforskning som et grænseoverskridende forsknkningsfelt
der kan fungere som en dialog, som rør sig dynamisk mellem forskellige intellektuelle teori- og
metodeinfluenser, og på den måde kan skabe en synergi effekt (Lykke 2009:37). Desuden
mener jeg ligesom Caroline Ramazanoglu og Jane Holland (2002:5), at en fællesnævner for
genusforskning er, at det er kritiske analyser af magtrelationer, og at feministisk teori således
kan bidrage til at synliggøre, hvordan magtrelationer former mennesker og samfund i flere
forskellige aspekter end bare køn. Min teoretiske inspiration har jeg blandt andet hentet fra
Judith Butlers performativitetsbegreb, queerteori om tid og alder og kritikken af
7