Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

jeg valgt at lade et længere afsnit handle om min egen placering i feltet. For at lægge afstand til
antagelsen om, at viden er noget, som findes uafhængigt af forskeren og dennes
vidensinteresse, og som kan hentes ind, bruger jeg ordet produktion af empiri eller materiale,
hvor jeg som forsker tydeliggør min rolle som medproducent. Af samme årsag bruger jeg ordet
deltagere, i stedet for informanter, om de personer som venligst har indvilget i at indgå i en
interviewsituation. Dette understreger at jeg ikke antager at deltagerne kan bruges til at
indhente neutral information om verden derude, men i stedet ser jeg vidensproduktion som en
social proces, hvor jeg, ligesom dem jeg interviewer, er deltagere i denne proces.
Ramazanoglu og Holland argumenterer for, at feministisk forskning får validitet ved at være
tydelig med at fremvise forskningsprocessen i stedet for at forsøge at læne sig op af en objektiv
videnskabsforestilling (Ramazanoglu og Holland 2002:117). Jeg forsøger gennem hele denne
tekst at være refleksiv over min egen rolle som forsker, hvilket er særligt tydeligt i de afsnit,
som handler om produktion af mit materiale og valg af analysestrategi og temaer. Inden jeg går
til beskrivelsen af mit materiale kommer dog først en præsentation af den teori, som sætter
rammerne for analysen.
Analyserammen: Queerteori og normkritik
I dette afsnit præsenterer jeg de teoretiske udgangspunkter, jeg har valgt til brug i min analyse.
I selve analysen inddrager jeg dog løbende også anden forskning, som jeg finder brugbar til at
åbne mit materiale. I min analyse indgår således forskere fra mange forskellige discipliner, dog
primært feministiske forskere.
Udgangspunktet for dette studie er at undersøge, hvordan aldersnormer og det at bo kollektivt
gensidigt indvirker på hinanden. I dette afsnit vil jeg først beskrive mit syn på subjektivitet og
normer ud fra Butlers teori. Senere beskriver jeg, hvad alder kan som analysekategori, og
hvorfor den er relevant i min analyse for til sidst at beskrive, hvordan et queert syn på tid kan
bruges i analysen af aldersnormer.
Butler og det performative
Judith Butler tilskrives ofte en vigtig rolle i queerteoriens udvikling indenfor den tredje bølge af
feministisk forskning. Butler beskriver køn som en performativ handling, som skabes og
oprettes ved hele tiden at gentages. Dermed er køn med til at konstituere subjekter og Butler
skriver: ”Det performative er ikke bare en handling, der kan udføres af et på forhånd givent
subjekt. Det er en af de virkningsfulde og forræderiske måder, hvorpå subjekter kaldes til
14