Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

social eksistens.” (Butler 2007b:174) Elizabeth Freeman påminder om, at Butlers
performativitetsbegreb indeholder et element af tidslighed når disse performative handlinger,
som netop hele tiden skal gentages over tid, gør at subjekt og køn kan fremstå som naturligt og
statisk uden for tid og rum. Samtidigt er det dog også repetitionerne, der netop tydeliggør det
konstruerede i skabelsen af subjektet og dets foranderlighed (Freeman 2010:4). Inspireret af
Michel Foucault ser Butler magt som produktiv og allestedsnærværende. Ved at gøre brug af
Foucaults indsigter og genealogien over seksualitet, hvor den historiske tilblivelse og magtens
rolle i skabelsen af kategorier undersøges (Foucault 2002), argumenterer Butler for en lignende
undersøgelse af køn (Butler 2007a:203). Inspireret af diskursteori mener Butler, at subjekter
skabes i sproglige handlinger men også gennem det materielle, for eksempel den måde vi bærer
vores kroppe på. Normer og idéer om køn hænger ifølge Butler også sammen med seksualitet
og begærsretning og skaber rammerne for, hvordan forskellige kønslige udtryk forstås som
rigtige eller legitime. I forordet til 2007 udgivelsen af Butlers klassiker Gender Trouble skriver
Butler om betydningen af ordet norm som: the mundane violence performed by certain kinds of
gender ideals. (Butler 2007a: xxi) Endvidere skriver Butler, at kønsnormer: ”establish what
will and will not be considered to be ’real’, they establish the ontological field in which bodies
may be given legitimate expression.”(Butler 2007a: xxv). Eftersom køn skabes i sammenhæng
med seksualitet, hvor den heteroseksuelle praktik har forrang i vores samfund, er samfundet
også indrettet efter en norm om det heteroseksuelle som det legitime (Butler 2007a). Ligeledes
beskriver Monique Wittig heteronormen som en diskurs, som tager for givet, at
heteroseksualitet er grundlaget for alle samfund. Wittig skriver, at heteronormen gennemsyrer
videnskaben og gør sine koncepter universelle som ahistoriske og apolitiske udgangspunkter
for alle liv til alle tider. Liv som leves udenfor denne heteronorm bliver derfor uforståelige og
ubegribelige og Wittig skriver, at normen fordrer: ”you will be stragiht or you will not be.”
(Wittig 1980:28) Butler undersøger først og fremmest, hvordan køn i sammenhæng med
seksualitet skabes som performance og medvirker i skabelsen af subjekter. Men queer er også
blevet brugt til at tage afstand fra enhver fastsættelse af identitet som noget entydigt,
sammenhængende og naturligt. Michael Warner argumenterer for, at queerteori skal bruges
som en generel normkritisk social teori: “‘Queer’ gets a critical edge by defining itself against
the normal rather than the heterosexual.” (Warner citeret i Sandberg 2008:15) Igennem at
synliggøre normer og strukturer i samfundet åbnes der for muligheder for at kritisere og
undersøge konsekvenserne for mennesker, som ikke passer ind i disse normer.
15