Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

en utopi som bliver udlevet her og nu, et sted der queerer tids- og aldersbegrebet og dermed
holder et potentiale til at forandre heteronormative idéer om hjem, familie og alder.
I mit studie har jeg vist hvordan aldersnormer giver konsekvenser for den enkelte, og hvordan
aldersidentitet kan blive en kilde til frustration og mindreværd, når ens livsstil ikke lever op til
de krav, som stilles ud fra det kronologiske tidsmanuskript. Derfor er det vigtigt at diskutere
disse aldersnormer på et samfundsmæssigt plan, og pege på kulturelle og historiske aspekter af
alder, og jeg mener at anvendelsen af ordet mellemalder kan være et led i at synliggøre den
ellers usynlige og normsættende aldersfase mellem ungdom og alderdom. Jeg har peget på at
mellemaldersnormer i høj grad hviler på patriarkalske og heteronorme idealer om blandt andet
deltagelse på arbejdsmarkedet, skabelsen af hjem og reproduktion. En videre undersøgelse af
hvilke konsekvenser disse normer har for forskellige køn er derfor af højeste relevans.
Jeg har i dette studie valgt at fokusere på hvordan heteronormer og aldersnormer spiller ind på
det at bo kollektivt. Men en undersøgelse af kollektive boformer kunne også kaste lys på
hvordan køn skabes i relation til hjem. Lars Evertsson og Charlott Nyman argumenterer for
vigtigheden af at undersøge de kønnede mekanismer af hverdagslivet i hjemmet eftersom “the
home can be seen as a “gender factory” where the doing of everyday tasks reflects gender
ideals.” (Evertsson and Nyman 2009:40) Jeg mener, at der kan hentes vigtig viden om,
hvordan køn skabes i hverdagspraksisser ved at se på hushold, som falder udenfor de
heteronorme rammer af kernefamilien. For eksempel kunne det være interessant at undersøge,
hvordan hverdagen fungerer rent praktisk i kollektiver, og hvordan ligestilling i husarbejde og
omsorgsarbejde bliver diskuteret og forhandlet. Kan kollektiverne for eksempel ses som mere
ligestillede, hvis de i højere grad end kernefamilier har eksplicit forhandlede ordninger for
husholdningsarbejde i form af for eksempel madplaner og rengøringsskemaer? Og hvilken
betydning har kollektivet for mænd i form af privat nærhed og venskab? Værdier som Foucault
mener det vestlige samfund har fremmedgjort mænd overfor (Foucualt 2000: 139). Gennem
hele denne analyse har jeg fokuseret på kollektivbeboere på grænsen mellem ungdom og
mellemalder. En interessant tendens er dog, at stadig flere ældre også vælger at bo kollektivt
(Kähler 2010), og derfor bliver det også interessant at undersøge, hvordan forskellige
aldersgrupper skaber kollektiv, og hvordan de forholder sig til normer om køn og alder.
Deltagerne efterlyste fortællinger af andre måder at være i mellemalderen på end det normative
billede af kernefamilien, og jeg håber dette studie kan være med til at synliggøre et af flere
alternativer. Som jeg beskrev det indledningsvis, findes der kun ganske spredt forskning og
74