Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

eller spurgte nysgerrigt ind til hvad andre havde svaret. Dette vidner om, at de tanker og
fortællinger jeg har fået med i min empiri og i mine transskriberinger, er konstrueret efter
situationen, og viser på en bevidsthed hos deltagerne om, at jeg er en gæst, som skal have data
med hjem fra besøget. I analysen er medtaget citater, som blev sagt i interviewsituationen,
mens de funderinger, som deltagerne kom med efter, først og fremmest har fungeret for mig
som igangsætter for nye tanker og inspiration til analysen. Eftersom alle interviews blev lavet i
deltagernes hjem, gjorde jeg også en del observationer, som jeg noterede ned efter hvert besøg.
Disse observationer har ligeledes fungeret som tankevækkere og inspiration, og bliver i enkelte
tilfælde inddraget i min analyse. Dog var de for spredte, og der var for stor forskel på, hvor
lang tid jeg befandt mig i de forskellige kollektiver til, jeg vil beskrive dem som en egentlig del
af mit empiriske materiale.
Analysemetode og transskribering
Min analysemetode er dels inspireret af narrativ tematisk analyse, og hvad Widerberg beskriver
som en empirinær tilgangsmåde, hvor man henter temaer til analysen ud fra det empiriske
materiale. (Riessman 2008:57, Widerberg 2002:145). Denne induktive tilgang er almindeligt
brugt ved kvalitativ forskning, og har især været kendetegnende for den første fase af mit
arbejde med analysen, som jeg vil starte med at beskrive (Bryman 2012:380). I denne induktive
fase af analysen blev det tydeligt, at temaer som kom frem også var produkter af udformningen
af mine interviewguider, men temaer til analysen er også blevet valgt ud fra hvilke temaer, som
jeg fornemmer er vigtige følelsesmæssige og konfliktfyldte aspekter af at bo kollektivt for mine
deltagere, både når jeg har læst og lyttet til interviewene efter. Desuden opdagede jeg, at alle
deltagere havde noget at fortælle, når samtaleemnet faldt på hvilke reaktioner de fik fra
omverdenen, når de sagde, de boede kollektivt, og derfor er dette aspekt også blevet en vigtig
del af analysen. Ydermere oplevede jeg som sagt en stor nysgerrighed fra mange deltagere i
studiet om, hvad andre deltagere havde svaret. Mine samtaler under besøgene i kollektiverne og
diskussioner med deltagerne har derved bidraget væsentlig til at forme temaerne, og på denne
måde kan deltagerne siges at være medforskere i dette projekt. Dette gjorde sig særligt
gældende de to gange, jeg lavede enkeltpersonsinterview med personer som tidligere havde
deltaget i gruppeinterview. Her oplevede jeg, hvordan deltagerne mellem de to
interviewtilfælde havde gentænkt deres svar på mine spørgsmål, og i interviewsituationen selv
gik ind og analyserede egne udsagn fra tidligere, hvilket jeg i analysen vil vise eksempler på.
Efter gennemlæsning af min empiri blev visse temaer tydelige og interessante for mig, og jeg
gik til litteraturen på de relevante områder for at skaffe mig ny viden og inspiration. Denne
26