Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

anden fase af arbejdet med min analyse minder om, hvad Widerberg kalder for den teorinære
tilgangsmåde, og var medvirkende til at temaer fra litteraturen fremstod endnu tydeligere i
materialet, mens andre fremstod mindre relevante og interessante (Widerberg 2002:145). Alder
er blevet det overordnede tema for min analyse, men dette var ikke tiltænkt fra projektets start,
hvilket for eksempel fremgår af mine interviewguides, hvor alder aldrig fremgår eksplicit. Jo
flere interviews jeg lavede, jo klarere fremstod det dog for mig, at alder var vigtigt for
deltagerne i forhold til at bo kollektivt. At jeg senere opsøgte litteratur på området var med til at
tydeliggøre, at det var en interessant indgang til at åbne mit materiale. Samtidigt som min
analyse er blevet til ved at jeg har fundet temaer i mit materiale som jeg syntes går igen i
mange af de fortællinger jeg fik, er jeg dog også stødt på forskelle og ambivalenser i mit
materiale. Dels forskelle mellem informanter fra forskellige kollektiver, dels ambivalenser
indbyrdes i kollektivgrupper, og dels ambivalenser i de fortællinger jeg fik i mine
enkeltpersoninterview. Det er mit ønske, at disse ambivalenser også skal komme frem i min
analyse.
Transskriberingsarbejdet begyndte jeg på kort tid efter, jeg blev færdig med det sidste
interview. For at holde mig åben for hvilke temaer, som kunne være interessante for min
analyse, valgte jeg at skrive alle interviews helt ud, med undtagelse af mindre passager på få
minutter for hvert interview, når deltagerne kom ind på emner, der lå langt fra interviewets
emne. Dette valg foretog jeg med inspiration fra narrativ analyse, som ser transskriberingen
som en vigtig del af forskningsprocessen, der influerer analysen (Riessman 2008). Under
transskriberingen af gruppeinterviewet med seks personer havde jeg svært at skelne stemmerne
fra hinanden, kun to personer genkender jeg gennem hele interviewet. Jeg har valgt at
tydeliggøre, at det er forskellige personer, der ytrer sig i de forskellige diskussionsemner ved at
kalde dem person 1, 2 osv., men disse personers navne er ikke konsekvente under hele
interviewets længde, men altså kun i deldiskussioner. Dette gør, at det for eksempel ikke går at
udlede, hvorvidt der er temaer visse personer vender tilbage til under interviewet, og kan have
bevirket, at der er betydninger, som jeg i min analyse er gået glip af. Jeg har valgt ikke at gå ind
i en nærmere transskribering af pausers længde, betoning af ord med mere, dog har jeg i visse
tilfældet indskrevet regibemærkninger, hvis jeg skønnede, at det var vigtigt for at forstå
betydningen af det sagte. I lighed med narrativ tematisk analyse er sproget i min analyse, frem
for alt en ressource til kundskab om andre mennesker, mere end det i sig selv er analyseobjektet
(Riessman 2008:59). Citaterne i analysen er først og fremmest udvalgt for at illustrere de
pointer jeg vil frem til. Jeg har valgt de citater, som havde mest tæthed i sit indhold i forhold til
27