Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

3. Analyse
Analysen er inddelt i seks afsnit. I det første afsnit viser jeg, hvordan kollektivet forbindes med
ungdoms- og studenterliv, og vi ser, hvordan deltagerne føler et behov for at forklare og
forsvare deres boform for at lægge afstand til sådanne billeder. I anden del af analysen
undersøger jeg, hvordan kollektivet skaber rammerne for et hjem. Her skal vi blandt andet se,
hvordan det er de sociale relationer og hverdagen sammen med de andre beboere, som giver
kollektivet hjemlighed, og vi skal se på hvilke termer, deltagerne anvender til at omtale deres
hjem. Desuden skal vi se, hvordan deltagerne oplever at udefrakommende stiller spørgsmål ved
det kollektive hjem som en plads for børn, familie og hygge. I tredje analyseafsnit undersøger
jeg, hvordan mellemaldersnormer om selvstændighed, både i økonomisk og i social forstand,
indvirker på deltagernes liv og hvordan de håndterer disse. I fjerde afsnit fokuserer jeg på,
hvordan boligens udformning indvirker på det kollektive liv, og i afsnit fem ser jeg på hvilke
tanker deltagerne gør sig om en fremtid indenfor den kollektive boform. Til slut, i sjette afsnit,
undersøger jeg hvilke betydninger det har, at kollektiver ofte forstås som tilhørende en anden
tid, hippietiden, og argumenterer samtidigt for, at de kan fungere som nutidige utopier, der
rykker ved alder og familieopfattelser og peger på fremtidens mulige boformer.
3.1 At forklare og forsvare sin boform
For deltagerne var det på mange måde en selvfølge, at kollektivet kunne skabe rammerne for et
liv i mellemalderen. Katrine fortæller her om sine første møder med det kollektiv, hen bor i nu:
”Det var indbegrebet af et rigtigt kollektiv, og det har jeg jo også kunne genkende i mange andre
kollektiver, men sådan det her med at det var voksne mennesker der sad og spiste sammen om aftenen,
og ligesom havde stedet selv.”
Katrine fremhæver i sin definitionen af ”et rigtigt kollektiv”, at det er personer, der ejer stedet
selv, og adskiller derved den kollektive boform, fra andre lignende sociale boformer som for
eksempel kollegiet, hvor beboerne er unge, og hvor man oftest lejer sig ind for en begrænset
periode. At det desuden er ”voksne mennesker”, som bor i kollektivet øger desuden
autenticiteten af det kollektive projekt i Katrines øjne, og disse første indtryk af stedet var
29