Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

”I andra kretsar kan det vara närmast normativt förväntat att man ska bo kollektivt, att det skulle vara
mera konstigt om jag sa: ’ja men jag bor ju ensam på det här stället’. Så det beror också lite på vilka
personer man umgås med.”
Hvad jeg vil betegne som en kollektivnorm handler således ikke bare om, hvordan man skal bo
kollektivt, som i Agnes og Sofies eksempel, men også om at man skal vælge at bo kollektivt,
som Sara fortæller. Cathrin Wasshede har undersøgt normer og normkritik i et venstrefløjsmiljø
i en større svensk by og beskriver, hvordan normkritiske kulturer snarere end at fremstå
normløse, udvikler sine egne normer som modstand til de normer, de kritiserer i samfundet,
hvad hen kalder modstandnormer. Med Wasshedes begreb, vil jeg betegne denne norm om det
kollektive som en sådan modstandsnorm, hvor man både gør modstand mod, at man som
person i mellemalderen forventes at ville bo i en mindre enhed end et kollektiv, og gør
modstand mod det, man opfatter som en individualisering af samfundet. I Wasshedes studie
bliver det også tydeligt, hvordan normer om at prioritere fællesskabet og det kollektive har
status, men hen påpeger dog, at der også er en bevidsthed om og kritik af disse
modstandsnormer indenfor miljøet, hvilket ligeledes kommer frem i Saras udsagn, når hen taler
om den kollektive norm, som hen mener gælder i visse kredse (Wasshede 2010:213, 321).
I dette afsnit viste jeg, hvordan deltagerne både vil ses som selvstændige individer for eksempel
ved at vise, at de også kan forsørge sig selv og ikke har valgt at bo kollektivt af økonomiske
årsager. Samtidigt så vi også, hvordan det at bo kollektivt kan ses som en strategi for modstand
mod en arbejdsnorm, som knytter sig til mellemalderen, og hvordan deltagere udvikler det, jeg
benævner en kollektivnorm som modstand mod idéer om selvstændighed, der er koblet til
mellemalderen og et individualiseret samfund.
3.4 De materielle rammer om kollektivet
Tidligere har jeg undersøgt normer og forestillinger om alder og hjem og set, hvordan disse er
forankret i heteronormative idéer, hvor blandt andet den reproduktive tid, familietiden, står
centralt for at gøre mellemalder rigtigt. Ifølge Wasshede virker normer ved at usynliggøre
alternative levemåder og tanker. Normer strukturerer dog ikke bare vores idéer men er også
indbygget i samfundets institutioner og i den materielle verden (Wasshede 2010:28). Tidligere
så vi, hvordan samboloven er med til at opretholde normer om tosomhed. Deltagerne i mit
materiale fortæller også om problemer med banken, når man ønsker at stå flere end to personer
51