Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

derfor med til at give Katrine lyst til at flytte ind. I modsætning til Katrines opfattelse, nævner
deltagerne dog, at kollektivet ofte af udefrakommende ses som en boform, der tilhører
studenter- og ungdomslivet. I dette analyseafsnit skal vi både se eksempler på sådanne
opfattelser og høre, hvordan deltagerne håndterer det. Under et gruppeinterview fortalte
beboerne i kollektivet om hvilke reaktioner, de var vant til at få:
Person 1: ”Om jag säger, att jag bor i kollektiv, då måste jag direkt förklara…”
Sofie: ” ’Det är skitbra faktiskt, det funkar jättebra’ ”
Person 1: ”Vi har faktisk vart sitt rum (alle griner)…och det går jätte bra med mat.”
Person 2: ”Det går väldigt snabbt in på…alltså det är som om det är så mycket erfarenheter av att bo på
korridor eller det är mycket såhär disk direkt…fy vad jobbigt.”
Person 1 beskriver, hvordan hen skal forklare sit boligvalg for andre. Sofie stemmer i og gør
det til et forsvar for kollektivet, hvilket viser, at det kan være negative forventninger hen mødes
af. Person 2 bekræfter Sofie ved at sige, at det ofte er problemer med opvask fra kollegietiden
folk associerer til, hvilket viser hvordan kollektivet kobles til en livsform, der hører
ungdommen til. I et andet gruppeinterview diskuterede en kollektivgruppe, hvordan folk udefra
kan syntes, det er pinligt at bruge ordet kollektiv:
Tobias: ”Jeg oplever tit, at folk måske er pinlige ved at sige kollektiv.”
Mads: ”Ja nogle gange så siger folk sådan, ’nå det der bofællesskab du bor i’.”
Nina: ”Hvorfor tror du, det er sådan?”
Tobias: ”Jamen jeg ved ikke, måske fordi det lyder sådan lidt for…folk er bange for at sige ordet
kollektiv, fordi det har en hippie klang. Jeg hører den i hvert fald tit, hvor folk egentligt godt ved, jeg
har i hvert fald fortalt dem flere gange, at det her er kollektiv. Det kan være onkler eller tanter, folk man
kender lidt perifert, som hellere vil sige bofællesskab. Ellers så tror jeg lidt, det kommer an på
konteksten. Jeg kunne ikke forestille mig, at en ung mand som dig på 25 (henvendt til Mads), hvis du
siger, du bor i kollektiv, så siger folk ’nå men cool’. Nogle gange har jeg måske lidt opfattelsen af, at
det at jeg er ældre…at folk tænker Grow up! Eller det kan jeg godt tænke selv nogle gange.”
Både Mads på 25 år og Tobias på 37 oplever altså, at andre folk kan være ubekvemme med at
anvende ordet kollektiv, selvom de begge selv beskrev deres boform med netop det ord. At folk
er ubekvemme med at bruge ordet kollektiv kan som Tobias siger være fordi det har en
’hippieklang’, og hvad der ligger i denne ’hippieklang’ vil jeg se nærmere på i sjette og sidste
del af analysen. Men som Tobias selv siger, har det også noget at gøre med konteksten, i dette
tilfælde alderskonteksten forstået som alderen på den, som bor kollektivt. Uden at Tobias peger
30