Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet
Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet
Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
spørgsmål til normer omkring familieskabelse. Et eksempel på dette er Birgitte Mazanti studie<br />
fra 2007, som undersøger familiers motiver for at flytte til et område med<br />
bofællesskabsmuligheder, og hvor børnefamilien er det naturlige og uproblematiserede<br />
udgangspunkt for undersøgelsen (Mazanti 2007).<br />
I mit studie vil jeg bidrage til forskningsfeltet om kollektiver ved at synliggøre, at aldersnormer<br />
og normer for at skabe bolig og familie spiller ind på mulighederne for at skabe kollektiv i dag,<br />
og på denne måde mener jeg at kunne nuancere forståelser af, hvorfor og hvordan folk bor<br />
kollektivt, hvilket blandt andet kan være et nyttigt redskab for tidens studier af miljørigtige<br />
boformer.<br />
Definition af begrebet kollektiv<br />
Ordet kollektiv kommer ud af det latinske colligere, som betyder at samle 3 og er et<br />
paraplybegreb, som dækker mange former for fællesskaber herunder også boligformer. Dick<br />
Urban Vestbro mener, at forskningsområdet om kollektive boformer bærer præg af mangel på<br />
begreber, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er en stor international variation i<br />
kollektive boformer, og hen efterspørger nye koncise begrebsapparater, som fremmer<br />
forskningen på området (Vestbro 2010: 29). Urban skelner mellem collective housing og<br />
communes, hvor sidstnævnte savner private lejligheder. Jeg mener, at det svenske kollektivhus<br />
og det danske bofællesskab kan placeres under collective housing, hvor hver husstand er sin<br />
egen enhed, men har tilgang til fælles lokaler, og hvor hverdagen i begrænset omfang<br />
tilrettelægges kollektivt, ofte omkring mulighed for fællesspisning. I mit studie er jeg derimod<br />
interesseret i at undersøge former for kollektivboliger, som er organiseret anderledes end de<br />
kernefamilielignende enheder som ofte findes i større sammenslutninger af bofællesskaber og<br />
kollektivhuse, hvilket er helt fraværende i forskningen i dag. I svenske studier er ordet<br />
storfamilie ofte blevet brugt om denne mindre enhed, mens det er mere almindeligt i en dansk<br />
sammenhæng at anvende ordet kollektiv. Et eksempel på dette er titlen på den danske bog fra<br />
1977, hvis danske originaltitel er ’Børn i kollektiv’, mens den på svensk er oversat til ’Barn i<br />
storfamilj’ (Hostrup Larsen og Lynge Nielsen 1977). Mit studie tager udgangspunkt i folk som<br />
frivilligt har valgt at bo kollektivt med andre, og altså ikke har valgt boformen primært af for<br />
eksempel økonomisk eller religiøs nødvendighed, og jeg har søgt efter steder, som havde et<br />
socialt fællesskab, og som gik udover tidsbegrænsede kollektivboformer som<br />
3 Kilde: Svenska Nationalencyklopedin. Opslag ’kollektiv’ http://www.ne.se/lang/kollektiv/227818<br />
12