17.07.2013 Views

Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

emner, der var vigtige for gruppen. Således kan gruppeinterviews synliggøre det socialt<br />

konstruerede og relationelle i deltagernes fortællinger om at bo kollektivt, og af samme grund<br />

har jeg også valgt at lægge længere dialogiske udklip af interviewene ind i analyseteksten.<br />

Således vises, hvordan udsagn bliver til gennem forhandlinger i gruppen, netop for at løfte<br />

interaktionsprocessen og det sociale i interviewsituationen frem, sådan som Sue Wilkinson<br />

argumenterer for vigtigheden af når man arbejder med gruppeinterview (Wilkinson 2004: 286).<br />

Jeg har dog valgt ikke at gå ind i en nærmere analyse af gruppens sociale dynamik i<br />

interviewsituationen. Både fordi jeg opholdt mig for kort tid med gruppen til, at jeg skal kunne<br />

gøre en vægtig analyse af gruppens dynamik, og fordi dette ikke er formålet med analysen. At<br />

gruppen kendte hinanden godt, gjorde at de fordele som en anonym gruppe kan have, med<br />

hensyn til ærlighed og ikke at skulle stå til ansvar for sine udsagn senere, ikke var til stede.<br />

Omvendt argumenterer Lynn Michell for, at gruppens tillid til hinanden kan skabe et trygt rum,<br />

som kan give en ærlighed, som ikke ville være til stede, hvis gruppen var fremmed for<br />

hinanden (Michell 1999:37). I mit studie mener jeg, at det var en fordel, at gruppen var trygge<br />

ved hinanden, når de kritisk spurgte ind til hinandens holdninger, brugte humor og udfordrede<br />

hinandens udsagn (Wilkinson 2004:276). Desuden gav gruppediskussionerne mig et billede af,<br />

hvad der var vigtige spørgsmål og temaer i kollektivet, hvilket gjorde at de interviews jeg<br />

lavede med personer efter de også havde deltaget i gruppediskussioner ofte blev mere<br />

nuancerede og dybdegående. Både fordi jeg som forsker blev i stand til at stille bedre<br />

spørgsmål, og fordi deltagerne havde tænkt videre efter vores sidste snak.<br />

I mine interviews med enkeltpersoner oplevede jeg, at jeg blev mere definerende for<br />

interviewet, hvilket medvirkede til, at disse interviews i højere grad end gruppeinterviewene<br />

forløb i tråd med min interviewguide. Til gengæld fik den person jeg interviewede mere plads<br />

til at udbrede sig om egne tanker og følelser i forhold til i en gruppeinterviewsituation, hvor<br />

tiden og rummet skal deles med andre. Desuden oplevede jeg, at der i visse enkeltpersoners<br />

interview blev diskuteret problemer ved at bo kollektivt, og problemer med andre man boede<br />

med, som jeg tvivler på skulle være kommet på tale i et gruppeinterview (Michell 1999). I den<br />

største gruppe jeg interviewede med seks personer oplevede jeg det som svært at komme i<br />

dybden med visse temaer, fordi deltagerne afbrød hinanden eller den enkelte tog mindre plads<br />

og tid til at tænke og tale i længere ræsonnementer. Jeg vil dog alligevel stille mig kritisk til<br />

den antagelse, som Wilkinsom går ud fra, hvor gruppeinterviews ses som et særligt godt<br />

redskab i feministisk forskning, da forskeren skulle blive mindre styrende og deltagerne<br />

dermed bedre i stand til at tage magten over materialet, der produceres (Wilkinson 2004:280).<br />

24

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!