Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

emner, der var vigtige for gruppen. Således kan gruppeinterviews synliggøre det socialt
konstruerede og relationelle i deltagernes fortællinger om at bo kollektivt, og af samme grund
har jeg også valgt at lægge længere dialogiske udklip af interviewene ind i analyseteksten.
Således vises, hvordan udsagn bliver til gennem forhandlinger i gruppen, netop for at løfte
interaktionsprocessen og det sociale i interviewsituationen frem, sådan som Sue Wilkinson
argumenterer for vigtigheden af når man arbejder med gruppeinterview (Wilkinson 2004: 286).
Jeg har dog valgt ikke at gå ind i en nærmere analyse af gruppens sociale dynamik i
interviewsituationen. Både fordi jeg opholdt mig for kort tid med gruppen til, at jeg skal kunne
gøre en vægtig analyse af gruppens dynamik, og fordi dette ikke er formålet med analysen. At
gruppen kendte hinanden godt, gjorde at de fordele som en anonym gruppe kan have, med
hensyn til ærlighed og ikke at skulle stå til ansvar for sine udsagn senere, ikke var til stede.
Omvendt argumenterer Lynn Michell for, at gruppens tillid til hinanden kan skabe et trygt rum,
som kan give en ærlighed, som ikke ville være til stede, hvis gruppen var fremmed for
hinanden (Michell 1999:37). I mit studie mener jeg, at det var en fordel, at gruppen var trygge
ved hinanden, når de kritisk spurgte ind til hinandens holdninger, brugte humor og udfordrede
hinandens udsagn (Wilkinson 2004:276). Desuden gav gruppediskussionerne mig et billede af,
hvad der var vigtige spørgsmål og temaer i kollektivet, hvilket gjorde at de interviews jeg
lavede med personer efter de også havde deltaget i gruppediskussioner ofte blev mere
nuancerede og dybdegående. Både fordi jeg som forsker blev i stand til at stille bedre
spørgsmål, og fordi deltagerne havde tænkt videre efter vores sidste snak.
I mine interviews med enkeltpersoner oplevede jeg, at jeg blev mere definerende for
interviewet, hvilket medvirkede til, at disse interviews i højere grad end gruppeinterviewene
forløb i tråd med min interviewguide. Til gengæld fik den person jeg interviewede mere plads
til at udbrede sig om egne tanker og følelser i forhold til i en gruppeinterviewsituation, hvor
tiden og rummet skal deles med andre. Desuden oplevede jeg, at der i visse enkeltpersoners
interview blev diskuteret problemer ved at bo kollektivt, og problemer med andre man boede
med, som jeg tvivler på skulle være kommet på tale i et gruppeinterview (Michell 1999). I den
største gruppe jeg interviewede med seks personer oplevede jeg det som svært at komme i
dybden med visse temaer, fordi deltagerne afbrød hinanden eller den enkelte tog mindre plads
og tid til at tænke og tale i længere ræsonnementer. Jeg vil dog alligevel stille mig kritisk til
den antagelse, som Wilkinsom går ud fra, hvor gruppeinterviews ses som et særligt godt
redskab i feministisk forskning, da forskeren skulle blive mindre styrende og deltagerne
dermed bedre i stand til at tage magten over materialet, der produceres (Wilkinson 2004:280).
24