Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

eksempel at bytte om på nat og dag, eller leve et farligt og dødsforagtende liv (Halberstam
2005). Jeg skal påpege, at jeg bruger queer som et analyseværktøj til at forstå en praksis,
hvordan mellemalder og det at bo kollektivt gøres, og mener derfor ikke at beboere i
kollektiverne eller stederne i sig selv kan betegnes som særligt queer. Queer bliver i denne
sammenhæng altså ikke en identitetsbetegnelse, men i stedet dels en betegnelse for praksisser
som falder uden for det heteronormative og dels en analytisk og praktisk måde jeg forholder
mig til mit materiale som opfordrer til at problematisere normer og kategorier som ellers
antages at være på forhånd givet.
Min egen placering i feltet
I forlængelse af min tidligere diskussion af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt og med
Harraways begreb positionering in mente vil jeg i dette afsnit positionere mig selv i
undersøgelsesfeltet. Dette skal ikke forstås som et forsøg på at skabe en objektiv afstand til min
forskning men i stedet ses som en måde, hvorpå jeg skaber gennemsigtighed i min forskning,
og dermed øger validiteten af projektet.
Dette speciale handler om kollektiver, et særdeles velkendt fænomen for mig. Dette skyldes, at
jeg selv har boet kollektivt siden 2005, stadig gør det og gennem de sidste 10 år er kommet i
mange forskellige former for kollektiver. Med forsker i psykologi og sociologi Barbara
Czerniawskas term kan man derfor kalde det jeg gør for ’studying sideways’ eller symmetrisk
antropologi, når mine deltagere og jeg på mange måder har lignende karakteristika som alder,
baggrund med mere. (Czerniawska 2005:26). Når jeg træder ind i et for mig så velbekendt felt,
bruger jeg i høj grad mine egne erfaringer, dels når jeg skal skabe kontakt med deltagerne i
mine interviews, men også i mit arbejde med analysen. I etnografisk arbejde, ligesom i
genusvidenskaben, påpeges det ofte som vigtigt, at man bruger egne erfaringer til at leve sig
ind i situationen. Man deltager i ’feltet’, og Karin Widerberg argumenterer for, at begreber som
relation og samhørighed skal anvendes som kriterier for videnskabelig kundskabsproduktion
(Widerberg 1995:168). Jeg mener i forlængelse af dette, at rimelige kriterier for at bedømme
validiteten i forskning er: refleksivitet over egne valg, gennemsigtighed i forskningsprocessen
og situering af kundskaben. Med hjælp af teori, dels til metodeovervejelser og dels til analysen,
får jeg redskaber til at åbne mit materiale og mulighed for at reflektere over det velkendte.
At være genusstudent kan i visse sammenhænge blive set som radikalt, men i mange af de
kollektiver jeg besøgte, oplevede jeg det snarere som, at det gav mig legitimitet, når min
17