Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

på et banklån, ligesom kontakten med forsikringsselskabet ofte skaber problemer, når de ikke
vil indberegne kollektivet som én husstand, men mener at der skal tegnes flere forsikringer.
Deltagerne i Ambjörnsson og Bromseths studie, som også har valgt at leve uden for
heteronormen, flersomt eller i kollektiv, fortæller om lignende problemer (Ambjörnsson og
Bromseths 2010:218). Således fungerer heteronormen igennem det økonomiske og juridiske
system ved, at den straffer og besværliggør andre levemåder end den priviligerede, og
medvirker derved til at reproducere en heteronormativ orden. I dette afsnit vil jeg dog ikke
fordybe mig i de institutionelle problemer men i stedet se på, hvordan de materielle vilkår for at
skabe bolig påvirker den kollektive boform og deltagerne i mit studie.
Heteronormative huse og indbyggede hierarkier
At hjemmet og boligen er en del af det offentlige rum bliver tydeligt, når man ser på
udformningen af boligpolitikken, der i høj grad er influeret af såvel finanspolitik som
familiepolitik. Idealer om, hvad familie og det gode liv er, gives på denne måde materialitet i
form af boliger, der rummer visse boformer bedre end andre (Listerborn 2007). Mange
deltagere pegede på problemer ved deres nuværende bolig, som gør, at de ser udfordringer i, at
boligen skal kunne rumme deres fremtidige liv. Jesper beskriver konflikten mellem gerne at
ville bo kollektivt i byen samtidig med, at boligerne her ikke giver rum for meget privatliv
mellem de forskellige beboere, blandt andet på grund af pladsmangel og dårlig lydisolering:
”Det har irriteret mig ret meget, hvordan Københavns lejligheder overhovedet ikke er bygget til
kollektiver, selvom den vi har nu jo totalt er en undtagelse og virkelig er velegnet til det, men jeg tror
alligevel nok, at det ikke var det nemmeste sted at have et barn for eksempel. Det var nok en af de ting,
hvor man blev konfronteret med at, ah det er sgu nok lige bøvlet nok, mest fordi der er så lydt, så det
ville virkelig være et fælles projekt.”
I Jespers beskrivelse bliver det at få børn svært på grund af dårlig lydisolering, som gør, at det
”virkelig bliver et fælles projekt”, og ifølge hen derfor ”lige bøvlet nok”. I et studie af Lynda
Johnston og Robyn Longhurst om queere personers forhold til hjem og heteronormativ
boligudformning, beskriver de også, hvordan boligers udformning og dårlig lydisolering kan
gøre det svært at bo kollektivt eller flere voksne mennesker sammen i en bolig, for eksempel
fordi folk oplever det som intimiderende at høre hinanden have sex (Johnston og Longhurst
2010:44).
Göransson beskriver i sin afhandling, hvordan det svenske ’folkhemsbyggeri’, som tog fart i
1950erne og 60erne, er bygget til den familieform, vi ofte kalder kernefamilien med et
52