Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

More documents

Recommendations

Info

emner, der var vigtige for gruppen. Således kan gruppeinterviews synliggøre det socialt konstruerede og relationelle i deltagernes fortællinger om at bo kollektivt, og af samme grund har jeg også valgt at lægge længere dialogiske udklip af interviewene ind i analyseteksten. Således vises, hvordan udsagn bliver til gennem forhandlinger i gruppen, netop for at løfte interaktionsprocessen og det sociale i interviewsituationen frem, sådan som Sue Wilkinson argumenterer for vigtigheden af når man arbejder med gruppeinterview (Wilkinson 2004: 286). Jeg har dog valgt ikke at gå ind i en nærmere analyse af gruppens sociale dynamik i interviewsituationen. Både fordi jeg opholdt mig for kort tid med gruppen til, at jeg skal kunne gøre en vægtig analyse af gruppens dynamik, og fordi dette ikke er formålet med analysen. At gruppen kendte hinanden godt, gjorde at de fordele som en anonym gruppe kan have, med hensyn til ærlighed og ikke at skulle stå til ansvar for sine udsagn senere, ikke var til stede. Omvendt argumenterer Lynn Michell for, at gruppens tillid til hinanden kan skabe et trygt rum, som kan give en ærlighed, som ikke ville være til stede, hvis gruppen var fremmed for hinanden (Michell 1999:37). I mit studie mener jeg, at det var en fordel, at gruppen var trygge ved hinanden, når de kritisk spurgte ind til hinandens holdninger, brugte humor og udfordrede hinandens udsagn (Wilkinson 2004:276). Desuden gav gruppediskussionerne mig et billede af, hvad der var vigtige spørgsmål og temaer i kollektivet, hvilket gjorde at de interviews jeg lavede med personer efter de også havde deltaget i gruppediskussioner ofte blev mere nuancerede og dybdegående. Både fordi jeg som forsker blev i stand til at stille bedre spørgsmål, og fordi deltagerne havde tænkt videre efter vores sidste snak. I mine interviews med enkeltpersoner oplevede jeg, at jeg blev mere definerende for interviewet, hvilket medvirkede til, at disse interviews i højere grad end gruppeinterviewene forløb i tråd med min interviewguide. Til gengæld fik den person jeg interviewede mere plads til at udbrede sig om egne tanker og følelser i forhold til i en gruppeinterviewsituation, hvor tiden og rummet skal deles med andre. Desuden oplevede jeg, at der i visse enkeltpersoners interview blev diskuteret problemer ved at bo kollektivt, og problemer med andre man boede med, som jeg tvivler på skulle være kommet på tale i et gruppeinterview (Michell 1999). I den største gruppe jeg interviewede med seks personer oplevede jeg det som svært at komme i dybden med visse temaer, fordi deltagerne afbrød hinanden eller den enkelte tog mindre plads og tid til at tænke og tale i længere ræsonnementer. Jeg vil dog alligevel stille mig kritisk til den antagelse, som Wilkinsom går ud fra, hvor gruppeinterviews ses som et særligt godt redskab i feministisk forskning, da forskeren skulle blive mindre styrende og deltagerne dermed bedre i stand til at tage magten over materialet, der produceres (Wilkinson 2004:280). 24
Jeg mener ikke, at det at jeg som interviewer taler mindre i en gruppeinterviewsituation nødvendigvis betyder, at jeg er mindre definerende for materialet, vi producerer sammen. Dette kan i stedet betyde at deltagerens implicitte forventning om, hvad jeg vil have for information bliver mere styrende, end hvis jeg går mere aktivt ind i interviewsituationen og formulerer mine ønsker om viden mere eksplicit. Produktion af empiri på pladsen Inden jeg gik i gang med at producere interviews med deltagerne, lavede jeg pilotinterviews, sådan som Bryman anbefaler det, både med en enkelt person og med en kollektivgruppe (Bryman 2012:263). Disse interviews blev ikke optaget på diktafon og er således ikke en del af det materiale min analyse er baseret på. Deres funktion var udelukkende at give mig et bedre udgangspunkt for produktionen af mine senere interviews og ledte til en omstrukturering af spørgsmålene i mine interviewguides. Alle interviews foregik i hjemmene hos de respektive kollektiver, hvilket jeg valgte for at få lejlighed til at se de steder, som var rammen for temaet i interviewene. Alle interviews, foruden et, begyndte med, at jeg fik en rundtur i kollektivet, hvilket gav mig indtryk af pladsen og fordelingen af rum blandt beboerne, og det var til stor hjælp under interviewene, fordi deltagerne ofte refererede til genstande i hjemmet, vi havde snakket om tidligere, eller til hvordan visse rum blev brugt på en bestemt måde. Dermed blev de observationer, jeg gjorde her også af vigtighed for, hvordan jeg forstod kollektivet, og gav mig mulighed for at spørge ind til ting, jeg havde set på omvisningen. I de fleste tilfælde indfandt jeg mig i kollektivet omkring en halv time, inden vi startede interviewet, to steder blev jeg budt på at spise med til middag, og et enkelt sted blev jeg, af praktiske årsager, og overnattede efter gruppeinterviewet. Jeg præsenterede mit formål med besøget for alle inden interviewet startede og fortalte, at interviewene var anonymiserede med hensyn til navn og by på deltagerne. Interviewene udførte jeg på svensk og dansk, efter hvilket sprog deltagerne talte, men da svensk ikke er mit modersmål, jeg har boet i Sverige og talt sproget i de seneste to år, kan der være betydninger, jeg er gået glip af i interviewsituationen i de svenske kollektiver såvel som under transskriberingen. Mange deltagere var som omtalt studerende ved <strong>universitet</strong>et som mig selv, og havde måske selv udført interviews. De virkede derfor indforstået med rollefordelingen i interviewsituationen og svarede velvilligt udførligt på mine spørgsmål. Selvom deltagerne var snaksaglige under interviewene, skete der dog under samtlige besøg et skift i stemningen, så snart diktafonen stoppede. Folk snakkede videre, mere løst og flydende end under interviewene, kom med kommentarer og tanker om hvad de tidligere havde svaret i interviewet, 25
Page 1 and 2: Grow up! Kolektive boformer: famili
Page 3 and 4: Abstract Grow up! Communal living:
Page 5 and 6: Indhold 1. Indledning .............
Page 7 and 8: 1. Indledning Dette er et studie om
Page 9 and 10: skildres i den svenske Lukas Moodys
Page 11 and 12: materiale. Denne sidste del af det
Page 13 and 14: under alder eller aldring, men egen
Page 15 and 16: udgangspunkt i, at den sociale prak
Page 17 and 18: studenterkollektivet. I dette studi
Page 19 and 20: social eksistens.” (Butler 2007b:
Page 21 and 22: eksempel at bytte om på nat og dag
Page 23 and 24: og 37 år gamle og aldersspredninge
Page 25 and 26: kapital i forhold til hvilke specif
Page 27: Johanna er 29 år og arbejder som p
Page 31 and 32: anden fase af arbejdet med min anal
Page 33 and 34: 3. Analyse Analysen er inddelt i se
Page 35 and 36: direkte på, hvad der skaber usikke
Page 37 and 38: Maria er altså i den reproduktive
Page 39 and 40: det var folks egne erfaringer fra k
Page 41 and 42: hjem i deltagernes udsagn herover.
Page 43 and 44: Mads: ”Jeg syntes også tit, at m
Page 45 and 46: lignende lovgivning, så brugen af
Page 47 and 48: sig et andet sted. Så jeg tænker,
Page 49 and 50: Desuden forsvarer Johanna sin bofor
Page 51 and 52: hen er i mellemalderen og selvfors
Page 53 and 54: frem i Emmas fortælling om sit arb
Page 55 and 56: ”I andra kretsar kan det vara nä
Page 57 and 58: forældrepar og børn. Göransson s
Page 59 and 60: Tidligere beskrev jeg, hvad jeg kal
Page 61 and 62: konstellation end kollektivet provo
Page 63 and 64: ”Jag blir rädd när mina vänner
Page 65 and 66: ligeledes gerne fortsætte med at b
Page 67 and 68: (Göransson 2012:130). Dette mener
Page 69 and 70: Blaakilde beskriver, hvordan følel
Page 71 and 72: Kollektivet som fortidslevn Mads, s
Page 73 and 74: have konnotationer til fremtids- og
Page 75 and 76: ”Det var nog första gången jag
Page 77 and 78: 4. Sammenfattende ord I dette studi
Page 79 and 80:
stort set ingen statistik om kollek
Page 81 and 82:
Butler, Judith (2007b): Performativ
Page 83 and 84:
Kåks, Helena (2007): Mellan Erfare
Page 85 and 86:
Bilag 1 - Annonce på facebook Koll
Page 87 and 88:
Bilag 3a -‐ Interviewguide til
Page 89 and 90:
Bilag 3b - Interviewguide til enkel
Page 91 and 92:
Bilag 4a - Interviewguide til grupp
Page 93 and 94:
Bilag 4b - Interviewguide til grupp
show all

Bilag 2 - UCGS - Umeå universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?